"Efter drabet" af Peter Øvig Knudsen er en utrolig gennemarbejdet og veldokumenteret beretning om modstandsbevægelsens likvideringer under besættelsen, og den rejser en del etiske spørgsmål både i forhold til staten, modstandsbevægelsen og en selv. Ud over at sætte spørgsmålstegn ved den gængse opfattelse af modstandsbevægelsen er bogen utrolig spændende og vedkommende læsning, som det kan være svært at løsrive sig fra igen.
Det er lykkes forfatteren Peter Øvig Knudsen at finde en række gamle medlemmer af modstandsbevægelsen samt nogle pårørende til de dræbte, som har villet udtale sig om de såkaldte stikkerdrab, som foregik under besættelsen. Det er spændende læsning, ikke mindst fordi bogen omhandler et aspekt af modstandskampen, som hidtil er blevet fortiet.
Det kan være svært at følge med i alle navnene der nævnes, ikke mindst fordi alle havde dæknavne, og mange hedder det samme. Det er dog tydeligt at fornemme, at det er personfølsomme oplysninger, der bliver givet, og at forfatteren går meget tæt på både drabsmænd og ofre i sine interviews.
Ved at læse bogen får man en lille fornemmelse af, hvordan det var at være med i modstandsbevægelsen, hvordan arbejdet foregik og hvad der skete, når nogen blev udpeget som stikker. Der er også tydeligt bevis for, at modstandsbevægelsen ikke altid var lige gode til at sikre sig, at den person, som skulle dræbes, virkelig var stikker og dermed ville forårsage en masse andres død. Det er dog på samme tid svært at dømme disse handlinger udfra, hvordan de ser ud i fredstid.
Efter bogen og den medfølgende DVD er kommet frem, har der været mange røster fremme om, at de gamle modstandsfolk burde anklages og dømmes for disse likvideringer, som de har tilstået at have begået. Forfatteren udtaler at selvom der er nogle af likvideringerne, som ser suspekte ud så var forholdene anderledes dengang. Det var ikke muligt at undersøge de oplysninger, man fik, særligt grundigt, og det kunne være svært at bedømme hvor farlige for modstandsbevægelsen disse mennesker egentlig var. Det var jo ikke muligt at sætte disse formodede stikkere i fængsel eller deportere dem til Sverige, så man var nødt til at bedømme, hvor farlige man troede, de var, og handle ud fra det. Derudover skal man huske at det var krigstid, og at drabene skal ses i lyset af krigen og ikke freden. På mange måder er forholdene så forskellige i dag i forhold til dengang, at det ikke lader sig gøre at dømme om andet end de kriminelle handlinger, som helt åbenbart havde til formål at berige drabsmændene og ikke på nogen måde kunne være til gavn for modstandsbevægelsen.
Køb eller bestil bogen hos bog&idé
Peter Øvig Knudsen: Efter drabet
Gyldendals Forlag
Sider: 406
Udgivelsesdato: 22.03.2004
ISBN: 87-02-02825-5
