Fler nyheter

 
Litteratur
Ilyathens stemme

Hitta gamla nyheter:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Ilyathens stemme
Ti 18 maj 2004

Ilyathens stemme af Karen Skovmand er en spændende bog i fanasy genren. Historien virker gennemtænkt og fyldt med intriger, forræderi og heltemod, men den har svært ved at står alene i den serie, den tydeligvis er en del af. Forfatteren har som hjælp skrevet en forhistorie til bogen eller et resumé af den første bog "Ainchas historie". Ulogisk nok er denne forhistorie gemt allerbagerst i bogen, hvor den bestemt ikke er særlig brugbar for den nye læser, som gennem de foregående 254 sider har brugt en masse kræfter på, at få styr på de hændelser, som ligger forud for "Ilythens stemme".

På trods af, at det til tider er svært at gennemskue handlingen på grund af utallige hentydninger til foregående hændelser, er det stadig en meget god og spændende bog og man kan kun glæde sig til den fortsættelse, det er tydeligt er lagt op til, at der skal komme.

Historien foregår i en fantasiverden, hvor der er krig mellem Detvalifolket i nord og Antainerne i syd. For at sikre freden overtaler Aincha, krigeren Imarrhen af detvalifolket til at gifte sig med antainernes prinsesse Kiltara. Aincha er datter af Maghan af Aranbjergene og Soraya en kvinde fra Manthal i nordlandet. Ainchas mor havde været på vej til templet i Nim Faid for at blive præstinde, men hun mødte Maghan på vejen, faldt for ham og blev senere forstødt af ham fordi han blev træt af hende. Aincha er nu gift med Imarrhens bror Ilyathen.

Aincha bliver sendt til Andoria for at hilse på kongen og prinsessen og arrangere brylluppet. Da hun ankommer viser det sig at kongen er syg og prinsessen rejst bort for at hente månestenen, som skal tages i ed før hvert kongelige bryllup. Der sker dog mange mærkelige ting på slottet, og Aincha overvejer mere end en gang at tage hjem til Ilythens. Ikke alting er hvad det lader til og det er svært at finde ud af, hvem hun kan stole på, og hvem der vil hende og hendes folk ondt.

Køb eller bestil bogen hos bog&idé

Karen Skovmand: Ilyathens stemme
Forlag: Gyldendal
Sider: 257
Udgivelsesdato: 14.05.2004
ISBN: 87-02-02605-8