Fler nyheter

 
Musik
Langelandsfestivalen, del 1

Hitta gamla nyheter:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Langelandsfestivalen, del 1
On 4 aug 2004
Onsdag kl. 17.00

Da Langelandsfestivalen traditionelt er for folk i alle aldre blev festivallen i år skudt i gang med Bubbers time for de yngste med besøg fra bl.a. B-boys, Gudrun og Benno Bernhards Danseshow.

Klokken 12.30 skulle Zididada gå på scenen, men de blev forsinket i 20 minutter, hvorefter de fyrede den af til glæde for et veloplagt publikum. På trods af det tidlige koncerttidspunkt formåede Jimmy og Danny at få fyret godt op under danse- og musikglæden hos alle de fremmødte, og der var god respons fra publikum. Jimmy udtalte dog efterfølgende, at han syntes, det havde været svært at få ordentlig gang i publikum, men tillagde "problemet" det tidlige spilletidspunkt. Zididada levede dog fuldt op til forventningerne og jublen kunne næsten ingen ende tage, da James Samson gæsteoptrådte på et enkelt nummer.

Klokken 15.00 skulle Nik & Jay optræde og selv om de ikke har Zididadas talent for at involvere publikum, var det alligevel en god koncert som især var populær blandt den yngre del af publikum, selv om der også kunne ses en del 30-40 årige, som rockede rundt oppe ved scenen. Nik & Jay er meget røvfikserede i deres sange og det var meget populært blandt de forreste at svinge ekstra kraftigt med denne anatomiske del af kroppen under sangene, så det kunne være svært at koncentrere sig om sceneshowet!! Sjovt nok blev de bedste numre først spillet undere serien af ekstranumre, så man var ved at blive helt nervøs for om Nik & Jay ville afstå fra at spillet de mest kendte hits som: "Jeg er nødt til at gå fra hende", "Frem og tilbage" samt "En dag igen".

Ud over koncerterne er dagen i dag også afsat til et rekordforsøg i opvask. Det er Fairy, som vil forsøge at slå en eksisterende rekord som blev sat i Israel i 2002. Her blev der vasket 20.868 tallerkener, af og målet for dette rekordforsøg er at få vasket 22.000 tallerkner af ved hjælp af kun en liter Fairy opvaskemiddel. Dagen igennem bliver der således budt på gratis spagetti Bolognese for at få nok beskidte tallerkner. Maden er sponsoreret af Kokken og Jomfruen og vejer ca. 3 tons! Tallerkenerne kommer fra et serviceudlejningsfirma, som er kommet med 25.000 tallerkner. I skrivende stund er der vasket 11.000 tallerker af, dvs. halvdelen, og der er store problemer med at skaffe vand nok til alle de beskidte tallerkener. Der er således spænding om, hvorvidt rekordforsøget vil lykkes.

Klik ind igen i morgen, hvor du vil kunne læse resultatet af rekordforsøget samt anmeldelser af aftenens koncerter samt Torsdagens koncerter med feks. Erann DD og Safri Duo.

Læs også anmeldelserne for torsdag formiddag, torsdag aften, fredag formiddag og fredag aften.