Historiker Kristian Hvidt har skrevet en historisk-politisk bog. Den handler om udviklingsårene i Paris mellem 1830 og 1870. Altså dér, hvor Paris blev til Paris - hvor fattige rønner blev ryddet, og store boulevarder med de karakteristiske pragtejendomme og længdeløbende balkoner blev anlagt. Simpelt baggrundsstof for enhver parisofil. Vigtig oplysning og historik for os andre.
Paris - je t'aime. Turismeslagordet sidder både på tungen og er brændt fast på nethinden efter et besøg i staden, der aldrig er blevet tillagt eftertragtede adjektiver som 'den evige' eller 'den hellige'. Egentlig burde byen få tilnavnet 'den ubrændte', da Paris er blandt de eneste hovedstæder i Europa, som ikke har været ramt og nedbrændt til grunden af storbrande. Netop derfor rager kun få tårne og høje bygninger op, og Paris er forblevet oprindelig.
Men det er ikke kun autenciteten og den 'gamle' atmosfære, der tiltrækker publikum. Som Kristian Hvidt beskriver Paris i sit grundigt gennembearbejdede og indbydende værk Paris - fra barrikade til boulevard ulmer det potentielle oprør i byen og gør den elektrisk. Et oprør, der har stået fadder til hele Europas udvikling og løsrivelse fra herredømmet. Bedst kendt er den franske revolution i 1789, men også gentagne revolutioner og kommunardopstande gennem 1800-tallet har inspireret hele Europa til demokratisering og folkestyre.
Fra barrikade til boulevard er bogens undertitel, og hvor folket stod for barrikaderne, var det Napoleon 3., der stod for boulevarderne. Kristian Hvidt beskriver i kunstfærdige vendinger, hvordan Napoleon 3. på blot 17 år gjorde urbaniseringen af Paris til et politisk kort. Ombygningerne og udbygningen skulle forebygge arbejdsløshed og oprør, og da der under boulevarderne blev bygget Paris' første kloaksystem, kom man også 'den syge by' til livs. At boulevardbyggeriet havde social slagside, var en faktor, Napoleon 3. ikke tænkte ind i sit system, og det gjorde en ende på styret. Folket barrikaderende boulevarderne!
Foruden bogens politiske tilsnit er der turistvenlige afsnit om operaen, Île de
Læs endelig Kristian Hvidts bog - måske i etaper. Indholdsfortegnelsen er en god grovsorteringsguide, og der er masser af illustrationer, bykort og plakater, man kan nyde undervejes, når de politiske intriger bliver for lede.
Ingen tvivl om, at synet på Paris vil tage sig ganske anderledes ud, næste gang, fortovscaféerne aflægges et besøg i 'den ubrændte' hovedstad i Frankrig.
Køb eller bestil bogen hos bog&idé
Kristian Hvidt: Paris - fra barrikade til boulevard
Gyldendals Forlag
Sider: 292
Udgivelsesdato: 27.08.2004
ISBN: 87-02-02705-4