Fler nyheter

 
Litteratur
Elskede Rosa

Hitta gamla nyheter:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Elskede Rosa
Ti 14 sep 2004

"Elskede Rosa" af Irma Lauridsen virker som en bog, hvor personerne ikke er helt realistiske men virker fortegnede og karikerede. Som læser sidder man med en fornemmelse af, at det simpelthen er for meget og for langt ude med personernes opførsel.

Bogen handler om en familie på to voksne og to meget forskellige børn. De to voksne vokser i historiens forløb lige så stille fra hinanden. Egentlig forstår de ikke, hvad de er sammen for længere, men især moderen synes det er tryggest at blive sammen, og der er jo også børnene at tage hensyn til.

Det hele begynder at køre skævt, da den yngste datter, Rosa, bliver født. Pigen er naturbarn, går sine egne veje og sætter spørgsmålstegn ved alt hvad almindelige/ normale mennesker tager for givet. Hun passer slet ikke ind i familien eller i samfundet, uanset hvor mange anstrengelser hun gør sig. Faderen forstår hende på sin vis godt, men forsøger hele tiden at glatte ud i familien. Moderen og søsteren tager afstand til Rosa og til sidst også faderen fordi de mener han holder med Rosa.

Bogen kan bruges som inspirationskilde til alle, der har ansvar for børn. Selv om personskildringen virker lettere fortænkt, handler bogen i bund og grund om, hvad der er normalt, og hvem der bestemmer, hvad acceptabel og normal opførsel er. Håndteringen af søskende, som er forskellige, uden at forsøge at ensrette den ene efter den anden eller forsøge at presse værdinormer og opførselsmønstre fra en person over på en anden.

Moderen føler sig tydeligvis truet at Rosa, men vil hverken indrømme dette overfor sig selv eller andre. Da Rosa pludselig forsvinder, blomstrer hun op, fordi hun nu kan få faderens kærlighed for sig selv, samtidig begynder faderen at gå til grunde under savnet af sin datter. Et eller andet sted handler bogen derfor også om konkurrence om opmærksomhed i familien, forskellig måde at føle sorg på samt skammen over at misunde sine børn noget.

Uddrag af bogen kan læses her.

Køb eller bestil bogen hos bog&idé

Irma Lauridsen: Elskede Rosa
Forlag: Vanessa
Sideantal: 327
Udgivelsesdato: 05.12.2003
ISBN: 87-988541-3-5