"Bedstefars sildeopskrifter" vil være et hit for alle sildeelskere uanset erfaring, for det er lykkes forfatteren, Per Bergenholz, som kunne have stået model til fiskeren på Fishermans friends pakkerne, at samle al information af relevans i denne omfattende kogebog.
Ud over en mængde af forskellige opskrifter, hvor nogle har fået tilføjet en god lille historie, som kun gør dem endnu mere interessante, har Per Bergenholz også inkluderet et afsnit om forskellige sildetyper, og hvad de er bedst til. Hvor mange vidste f.eks., at sild fra Østersøen ikke egner sig til saltning og marinering, men er glimrende til gravning.
Der bliver også fortalt om konserveringsmetoder, modningsmetoder, brug af krydderier etc., og efter opskrifterne er der endda en vejledning i, hvordan man bedst sikrer sig benfri sildefileter, med gode billeder så det er lige til at gå til. På de sidste sider er der endda mulighed for selv at skrive nogle ynglingsopskrifter ind.
Køb eller bestil bogen hos bog&idé
Per Bergenholz: Bedstefars sildeopskrifter
Forlag: Aschehoug
Sider: 81
Udgivelsesdato: 21.10.2004
ISBN:87-11-16805-6