Bogen er en samling af myter og fabler om dyr, indsamlet af Nils Hartmann som har rejst i Kiplings fodspor, hvilket måske er grunden til at bogen afsluttes med en Burmapiges historie, hvor der lægges op til at næste bog fra Nils Hartmanns hånd vil være en samling af eventyr fortalt af samme Burmapige. Bogens fortællinger er smukt og farverigt illustreret af Dorte Karrebæk.
Hvordan fuglene blev venner er fyldt med mere eller mindre troværdige og ofte temmelig eventyrlige forklaringer på forhold, man har lagt mærke til i naturen. Der er en historie om, hvordan fuglene blev venner, heraf bogens titel, men der er også historier, der handler om, hvordan katten skulle lære tigeren op til at blive en stor jæger, men som ikke lærte ham alle sine tricks, fordi katten ikke ville have at han skulle blive lige så dygtig som ham.
I flere af historierne er haren et kløgtigt og helteagtigt dyr, men der er også en, hvor han bliver til grin i en historie vi også kender på vores breddegrader. Historien handler nemlig om Haren som skal løbe om kap med en snegl, men bliver taget ved næsen, fordi han ikke opdager at det ikke er den samme snegl han løber mod hele vejen. Herhjemme kendes samme historie, hvor haren skal løbe om kap med enten et pindsvin eller en skildpadde.
Historierne er gode og skal nok give børnene et godt grin med også få dem til at tænke over hvorfor naturen ser ud som den gør.
Nils Hartmann: Hvordan fuglene blev venner
Forlag: Gyldendal
Sider: 77
Udgivelsesdato: 15.11.2004
ISBN: 87-02-03340-2
