Fler nyheter

 
Litteratur
Skytsenglen

Hitta gamla nyheter:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Skytsenglen
On 5 jan 2005

Med denne bog var det Nicholas Sparks mål at skrive en spændingsroman, hvor to personers forelskelse er i højsædet og spændingen dermed reduceres til det sekundære. Det er muligvis noget nyt at kærlighedsforholdet i en spændingsroman er det centrale, men det ændrer ikke på at plottet virker både velkendt og forudsigeligt, hvilket dog ikke ændrer på at bogen er både velskrevet og læseværdig.

Efter at Julie har mistet sin mand Jim, isolerer hun sig. Den følgende juleaften modtager hun en gave med et brev skrevet med Jims håndskrift. Gaven er en hundehvalp, en granddanois, og i Jims brev står der bl.a. du skal ikke være bange, Hvor jeg end er, så holder jeg øje med dig. Jeg vil være din skytsengel, min elskede. Du kan stole på at jeg passer på dig.

Efter en tid begynder sorgen over tabet af Jim at gnave mindre og Julie forsøger at gå ud med mænd igen. Hun oplever en del nitter, men finder endelig en galant mand, Richard, som er yderst opmærksom overfor hende. Julie har samtidig fået et meget nært venskab med Jims gamle ven, Mike. En situation som burde være lykkelig, men hvorfor føles det så som om der er noget, der er helt galt?

Skytsenglen er en dejlig uforpligtigende bog med både romantik og spænding.

Fakta om "Skytsenglen"
Forlag: Aschehoug
Sideantal: 413 sider
ISBN: 87-15-11061-3