Fler nyheter

 
Utställning
Modelskibe i Aabenraa

Hitta gamla nyheter:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Modelskibe i Aabenraa
Fr 28 jan 2005

I Sønderjyllands Søfartsmuseum - Aabenraa Museum kan man indtil den 27. februar nyde særudstillingen "Store hænder bygger små skibe", hvor modelbyggere fra hele Syd- og Sønderjylland viser deres arbejder frem.

Udstillingen blevet til vha. af Foreningen Aabenraa Museums Venner, og det er tanken, at der fremover hvert år skal være en udstilling, der ikke er arrangeret af selve museet. Store hænder bygger små skibe indledtes med en efterlysning i Radio Syd, hvorefter modelbyggerne vrimlede frem. Udover klassikere som skoleskibet Danmark og fregatten Jylland er der så forskellige skibe som fiskekuttere, hjuldampere, japanske krigsskibe og en grønlandsk konebåd.

En af mine personlige favoritter er denne helt fantastiske og meget dramatiske firmaster, som ifølge ejeren Chr. Helwig i sin tid er bygget af krigsfanger. Læg godt mærke til de helt specielle sejl, skibet er udstyret med - de er lavet af fiskeskind!

Harald Bak står bag denne stemningsfulde Mississippi hjuldamper 1870-1920, der har transporteret bomuld og passagerer. Her som allvegne er der virkeligt kælet for detaljerne, og man kan beundre den tålmodighed og fingerfærdighed, der ligger bag.

Dette fornemmer man også i høj grad, når man står bøjet over udstillingens mindste skib, en Kanonbåd model 1800-1864 bygget af Carl Jørgensen - den er angiveligt klippet ud af en enkelt blyplade.

Dette er naturligvis kun en brøkdel af de mange modeller, der er at finde på udstillingen, for slet ikke at nævne flaskeskibene, skibsreliefferne og Karl Lildholdts flotte halvmodeller. - Og når I nu er der, så kig også lige på samuraidragterne på 1. sal, som Aabenraa-skippere bragte med hjem efter handelstogter i Fjernøsten i 1800-tallet.

Den 4. februar kl. 15 afsløres desuden modellen af Kalvø Skibsvært 1860, som museets frivilllige modelbyggere har arbejdet på i to år.

Se åbningstider m.m.