Fler nyheter

 
Litteratur
Susan Moody: Faldne engle

Hitta gamla nyheter:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Susan Moody: Faldne engle
Ti 15 mar 2005

"Faldne engle" er en bog, der på nogen måder har en overraskende udvikling og på andre er yderst forudsigelig. Bogen sælger efter al sandsynlighed godt i Guds eget land USA, da der er flere mere eller mindre skjulte referencer til historier fra Bibelen, på trods af, at hovedpersonen hårdnakket påstår, at hun ikke tror på Gud og derfor heller ikke ser engle som Guds udsendinge, men mere som en krystallisering af en tanke eller indskydelse.

Flora og Georgie er søskende, men mens Flora mener, hun har haft en meget ulykkelig barndom med en voldelig mor, har Georgie på sin side en rigtigt godt forhold til samme mor.

Floras ægteskab er gået i stykker, fordi hun ikke vil have børn, da hun er bange for at blive en lige så dårlig mor som hendes egen mor var. Det er i hvert tilfælde den forklaring, hun selv giver, men historien ændrer sig, som handlingen skrider frem. Ægteskabet var ellers yderst lykkeligt, igen en opfattelse som er forskellig alt efter hvilken person i handlingen, der udtaler sig, og en opfattelse som også ændrer sig i løbet af historien.

Da Georgie bliver gravid, opnår Flora at blive moster til lille Mathilda. Da Georgie pludselig meddeler, at hun vil giftes med en mand i USA og tager Mathilda med, er Flora meget ulykkelig over tabet. Det er Floras eksmand Oliver også, da han har benyttet Mathilda som undskyldning for at lege far, mor og børn med Flora.

Dagen efter Georgies meddelelse om at hun vil rejse til USA, findes hun dræbt i en pøl af blod. Drabet tilskrives en seriemorder, men da denne fanges, bedyrer han, at det ikke er ham, der har myrdet Georgie. Flora tror på ham, og bliver opsat på at finde sin søsters morder, der stadig går frit omkring et sted derude.

Susan Moody: Faldne engle
Forlag: Aschehoug
Sider: 430
Udgivelsesdato: 10.03.2005
ISBN: 87-11-29014-5