Fler nyheter

 
Litteratur
Universet, dødt eller levende

Hitta gamla nyheter:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Universet, dødt eller levende
Fr 29 jul 2005

"Universet, dødt eller levende" - det er et emne, der kan fange mange mennesker, det rykker ved selvforståelsen af os selv og vores liv her på jorden. Journalisten og forfatteren Jens Kerte har i et interview med astrofysikeren Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetarium samlet ridset teorier, aktuel viden og nogle få anekdoter sammen i denne bog.

Michael Linden-Vørnle viser i bogen en enorm viden om alt uden for vores klode, hvilket giver et godt faktuelt overblik over rumforskningen, som den ser ud i dag. Bogen spreder sig over mange emner og er delt ind i kapitler, som omhandler forskellige områder lige fra DNA, livets bygesten til kommunikation med evt. liv langt ude i rummet. Forfatteren vil meget og samtalen kommer derfor vidt omkring indenfor de enkelte emner, men det giver en lidt rodet resultat. Samtalerne er ikke særligt dybtgående, så der springes noget rundt, med det resultat, at der kun ridses lidt i overfladen i samtaleemnerne.

Bogen er derfor nok ganske fin for folk med interesse for, men kun et lille kendskab til udforskningen af liv i rummet, men man skal ikke vide meget om emnet, før den simpelthen er for overfladisk.

Interviewformen i bogen gør teksten noget stiv og ikke særligt flydende, men generer mest ved, at forfatteren styrer samtalen og hopper meget i emnerne, Michael Linden-Vørnle er en glimrende fortæller, så i de længere passager, hvor han får lov at snakke frit, glider teksten meget bedre end i de korte talesætninger interviewformen ellers giver.

Hvis man kan se bort fra bogens form, er der for nybegyndere et væld af viden og et godt overblik i bogen, som er meget letlæst, men skynd jer at læse den. Den fokuser meget på aktuelle begivenheder, så den kan hurtig bliver forældet.

Køb eller bestil bogen på e-boghandel.

Jens Kerte: Universet - dødt eller levende? På jagt efter liv i rummet med Michael Linden-Vørnle
Forlag: Aschehoug
Sider: 221
Udgivelsesdato: 14.06.2005
ISBN: 87-11-22288-3