"Skønhedens historie" af Umberto Eco virker ved første gennembladring som en æstetikhistorie for dummies. Heldigvis vinder den ved nærmere læsning, for han kommer vidt omkring, og man bliver præsenteret for et hav af dejlige malerier og finurlige citater; men noget dybt værk, som man kender det fra den italienske forfatter og filosof, er det altså ikke.
Hvad er skønhed? Hvad er kunst? Og kan skønhed vurderes objektivt? Det er med sådanne spørgsmål, at Umberto Eco indleder sin udforskning af skønheden - eller den ide om skønhed, der har været under evig forandring fra antikken til i dag. Herefter følger et par siders Billedsammenligning, hvor man på en tidstavle kan følge det samme motiv, som det er blevet repræsenteret i kunsten gennem tiderne - f.eks. den nøgne Venus. Disse sider udgør en lille kunsthistorie i sig selv og er meget interessante at granske.
Herefter starter selve bogen - meget passende med Det æstetiske ideal i Grækenland, og herfra bevæger vi os på gennem tiderne, alt imens Eco viser, hvordan opfattelsen af skønheden - som proportion og harmoni, senere uhyrernes skønhed, den magiske skønhed i 1400-tallet frem til maskinernes skønhed, det abstrakte og mediernes skønhed - har udviklet sig. Trubadurer afløses af dandyer og avantgardister, og skønhed ses i relation til filosofi, religion og tidsånd. Med andre ord kommer Eco virkeligt rundt om det hele - men det siger sig selv, at der bliver meget lidt plads til uddybning af de enkelte afsnit.
Bogen er rigt illustreret med store farvebilleder, og det er en fryd at bladre gennem bogen. Men måske stjæler de lige lovligt meget plads - tit virker det næsten lidt umotiveret, og i det mindste kunne jeg ønske mig, at der blev brugt lidt mere plads på at gennemgå bare enkelte udvalgte malerier. Udvalget er til gengæld lige så bredt som selve teksten, vi støder på Brigitte Bardot og Grace Kelly såvel som Tizian, Rubens og Lichtenstein, skulpturer og relieffer såvel som antik og moderne arkitektur.
Indimellem alle billederne og den lidt sparsomme tekst, finder man desuden en lang række citater, der ligeledes illustrerer det aktuelle kapitel. Det er sådan set en meget sjov ide, og man støder unægteligt på nogle pudsige udtalelser, f.eks. står der om fauner i "Liber monstrorum" fra det 8. århundrede:
Ved verdens begyndelse fødtes faunerne af urtids hyrder.. I dag fødes faunerne af ormene, som dannes mellem bark og træets ved; siden kryber de ned på jorden, får vinger, og til sidst mister de dem. Så forvandles de til vildmænd: og det er om disse, digterne lavede så mange vers.
Forventer man et dybsindigt, æstetisk-filosofisk værk af Skønhedens historie bliver man formentlig skuffet; men er man tilfreds med letlæst kunst- og citatbog, kan man få meget fornøjelse af bogen. Igen og igen må man - som når man læser andre af Ecos værker - forbløffes over Ecos imponerende kendskab til verdenslitteraturen, filosofien, malerkunsten, arkitekturen, filmen og historien. Selvom den ikke går i dybden, formår bogen dog at tegne et godt billede af den ide om skønhed, som vores kultur bygger på, og som har haft en kolossal betydning for hele vores civilisation.
Køb eller bestil bogen på e-boghandel.
Umberto Eco: Skønhedens historie
Forlag: Aschehoug
Sider: 438
Udgivelsesdato: 03.10.2005
ISBN: 87-11-23183-1
