Fler nyheter

 
Övrigt
Foredrag om Route 66

Hitta gamla nyheter:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Foredrag om Route 66
Ti 17 jan 2006
källa: KultuNaut

Oplev et foredrag med Hans Jakob Sternkopf om motorcykelture på den legendariske Route 66 i USA. Fra 27. februar til 8. marts holder han en række foredrag om motorcykler og drømmen om det frie liv på de endeløse amerikanske landeveje.

En af de populære ruter, som vækker mange drømme, er Route 66, der var den første sammenhængende asfalterede vej, som forbandt Chicago og Los Angeles. Vejen blev bygget som et beskæftigelsesprojekt i 1930'erne, men fik først rigtig kultstatus i midten af 50'erne, hvor den almindelige amerikaner havde fået bil og nu søgte efter oplevelser.

Samtidig med at trafikken steg voksede behovet for at gøre kørslen hurtigere og mere sikker, og præsident Eisenhover startede derfor et motorvejsprojekt efter forbillede fra Tyskland. Langsomt blev den ene Route 66-by efter den anden "overhalet" - og festen var pludselig forbi. I løbet af de næste 30-40 år forfaldt alle disse små bysamfund, og først i 90'erne fik nostalgikerne øje på den charme og historiske værdi, der her var ved at forsvinde.

"The Route 66 Association" blev dannet, og mange bygninger fredet og renoveret. I dag er det en ren fryd at køre på den gamle landevej - de 4.000 km er til dels erstattet af motorvej, men indimellem ligger der små "lommer" af nostalgisk landevej med pragtfulde arkitektoniske perler.

Hans Jakob Sternkopf, der via firmaet MC-REJSER arrangerer guidede motorcykelture i USA på lejede motorcykler, har rejst flere gange på denne vej, og det er der nu kommet et spændende og levende foredrag ud af.

Foredraget er specielt henvendt til de motorcyklister, der drømmer om at køre på ruten.

Foredraget kan opleves følgende steder:

Det koster 50 kr. pr. person og dette inkluderer kaffe og brød.

Tilmelding og yderligere oplysning om foredragene på www.mc-rejser.dk
(tilmelding nødvendig)