Fler nyheter

 
Litteratur
Vejen til varigt vægttab

Hitta gamla nyheter:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Vejen til varigt vægttab
On 8 feb 2006

"Vejen til varigt vægttab" er en slags informativ reklame for websiden: SlankeDoktor.dk. Der er ikke meget sådan-gør-du-for-at-tabe-dig over bogen, hvilket nok kan overraske i dag, hvor der findes et utal af bøger, som hver især priser lige præcis deres metode til at tabe sig.

I denne bog fortæller forskellige mennesker, som har brugt Slankedoktor.dk om, hvad de har gjort for at tabe sig. I bogen fortælles også om forskellige tips til, hvad man kan gøre i forskellige situationer, men i bund og grund er målet med bogen, at man hver især skal finde sin egen opskrift på, hvordan man taber sig, for det er en ny livsstil, man skal tilegne sig og det er en livsstil, man skal kunne leve med resten af livet.

Det kan føles frustrerende, at bogen ikke disker op med en endelig opskrift på, hvordan du kommer af med dine overflødige kilo, til gengæld har du mulighed for selv at tage ansvar for din krop og vælge mellem alle de muligheder, som præsenteres for dig, og skabe en livsstil, du kan leve med.

Køb eller bestil bogen på e-boghandel.

Carl J. Brandt & Lisa Bolting: Vejen til varigt vægttab
Forlag: Aschehoug
Sider: 196
Udgivelsesdato: 30.01.2006
ISBN: 87-11-26510-8