Pema Chödrön indleder sin bog med det kendte citat fra "Den lille prins": 'Det er kun med hjertet, man rigtigt kan se; det væsentlige er usynligt for øjet.' Og hun viser dermed sin evne til at gøre de lidt fremmedartede Bodhichitta-belæringer mere tilgængelige og dermed lettere at forstå for os vesterlændinge.
Pema Chödrön er selv en kvinde fra vesten, nærmere betegnet USA, der som led i sin åndelige søgen for omkring tredive år siden drog til østen, hvor hun fandt sin spirituelle lærer, Chögyam Trungpa fra den tibetanske vayrayana-tradition. Hun blev som en af de første vesterlændinge ordineret som buddhistisk nonne i 1981 og har siden 1984 været leder og underviser på Gambo klosteret i Nova Scotia. I den periode har hun skrevet en række bøger med buddhistiske vejledninger, og da hun har et ben i både østlige og vestlige traditioner er hun eminent velegnet til at formidle disse østlige systemer og praktikker til vesterlændinge.
Pema Chödrön skriver i prologen at 'jeg fremlægger nærværende vejledning for den medfølende kriger.' Og det er hvad bogen i høj grad handler om og giver vejledning i: At praktisere medfølelse. Og her kommer begrebet bodhichitta ind i billedet, der i al sin enkelthed betyder 'det åbne hjerte', som er forbundet med medfølelse - evnen til at føle den smerte, vi alle deler. Vi beskytter os hele tiden mod denne smerte, fordi den skræmmer os, men, siger Pema Chödrön, vi må lære at overvinde denne frygt og åbne os for den, for det er den eneste vej til at befri os og andre for lidelse.
For det drejer sig i allerhøjeste grad om at hjælpe andre. Hun kalder mennesker som Mother Teresa og Martin Luther King for mesterkrigere. De har indset, at den største fortræd kommer fra vores eget aggressive sind, og de viede deres liv til at hjælpe andre med at forstå denne sandhed. Men der findes også mange almindelige mennesker, siger Pema Chödrön, som tilbringer deres liv med at træne i at åbne hjerte og sind for at hjælpe andre med at gøre det samme.
Også vi kan, ligesom dem, lære at forholde os til os selv og vores omgivelser som krigere. Man kan træne som kriger, uanset hvor man befinder sig. Meditation, kærlig venlighed, medfølelse, glæde og sindsligevægt er redskaberne til denne praksis. En vigtig ting i Bodhichitta-træningen er, at den ikke afgiver nogen løfter om en lykkelig slutning. Snarere giver den det 'jeg', der leder efter sikkerhed - som vil have noget at holde sig til - mulighed for omsider at blive voksent.
Det centrale spørgsmål i krigerens uddannelse er ikke, hvordan man undgår uvished og frygt, men hvordan man forholder sig til ubehag. Og her er vi ved noget centralt, en praksis der hedder 'tonglen'. Herom siger Pema Chödrön: "Så snart ubehagelige følelser dukker op, øver vi os i at indånde dem og slippe indholdet. På samme tid udvider vi tankerne og omsorgen til andre mennesker, der føler det samme ubehag, og vi ånder ind med ønsket om, at vi alle kan blive fri for netop denne type rådvildhed. Når vi dernæst ånder ud, sender vi os selv og andre den form for brugbare lindring, vi nu kan komme i tanke om."
'Veje til frygtløshed' kan på det varmeste anbefales. Den er fuld af livsvisdom og 'food for thought', i en tid præget af selvtilstrækkelighed og fremmedhad. Der er ingen floskler og ingen frelsthed, kun jordbunden fornuft og masser af kærlig venlighed. Og den fine og mundrette oversættelse af Karen Syberg gør ikke glæden ved bogen mindre.
Køb eller bestil bogen på e-boghandel.
Pema Chödrön: Veje til frygtløshed
Forlag: Klim
Sider: 143
ISBN 87-7955-154-8
