Originalsproget er stadig italiensk, når Maria Giacobbe folder sit forfatterskab ud, selvom hun har været i landet siden 60'erne. Ligesom 'øen' - hendes fødested Sardinien - også er dér, hun fortsat henter sin inspiration og fortællinger. I romanen "Folk fra Pòju Luàdu" vender Giacobbe foruden den geografiske regression også tilbage til de påtrængende antifascistiske temaer og relationerne mennesker imellem. Med lidt tålmod og evnen til at navigere i det fugalignende væld af navne og fortællere bliver "Folk fra Pòju Luàdu" fascinerede læsning.
Den gyldne middelvej mellem det sardinske og danske i Maria Giacobbes forfatterskab findes i sønnen Thomas Harder, der i stum forening med moderen giver bøgerne deres danske oversættelse. Folk fra Pòju Luàdu er først og fremmest oversat med dansk tørhed og fingerspitzgefühl for forfatterens ærinde. Et særegent samarbejde, der i sig selv løfter romanen op af trivialiteterne.
Omdrejningspunktet i Folk fra Pòju Luàdu er den gamle Ciro, der efter et levet liv i Rom vender tilbage til Pòju Luàdu - der direkte oversat betyder "giftigt vandhul" - på Sardinien og med stædig insisteren skaber sig et otium dér i et hus langt uden for den urbane lov og orden. Men det bliver også mødet med trøsteløsheden, der vækker hans instinkter til live igen efter at være visnet i krop og sjæl.
Da områdets drengebande mishandler en hund, og Ciro efterfølgende tager sig af den, vækkes hans lyst til at være noget for familie og venner, og han kommer moralsk væk fra det selvmord, som har puslet i hans indre, fordi han opdager, at hvert menneske jo er "et støvkorn ud af flere, som passerer gennem et lysstråle." Et uendeligt smukt billede på et menneskes livscyklus. En illustration af livet, der leves i et enkelt lysglimt, når det betragtes i sammenhæng med universets egen cyklus, og dog af allerstørste betydning for individet. Hvis vi formår at knække koden til den ulidelige lethed.
Ciros historie fra barndommen på Sardinien over et liv som belæst humanist i Rom og frem til den trafikulykke, der berøvede ham sin elskede Lucia, fortælles i brudstykker af hans niecer, onkler, barnebarnet, moderen, rengøringskonen og slutteligt ham selv. Et veritabelt virvar af fortællere, navne og skæbner, der samler trådene både i den gamle mands liv, men også i næsten et helt århundredes italiensk politik fra Mussolini til Berlusconi.
Antifascismen er endnu en gang tema i Giacobbes roman. Et slag i ansigtet på seneste valgs taber, Berlusconi, der ifølge Folk fra Pòju Luàdu bringer skam over nationen. Ja, måske endda over hele Europa. Der er jo unægtelig en historie, som ikke bør gentages. Man bliver helt menneskelig af Giacobbes poetiske jødisk-italienske slægtsroman, der også viser, at for at man skal finde vejen op af det "giftige vandhul", skal der personlig stillingtagen og handling til. Bliv menneske først - og herefter måske politiker eller kærlig forælder.
Køb eller bestil bogen på e-boghandel.
Maria Giacobbe: Folk fra Pòju Luàdu
Forlag: Gyldendal
Sider: 320
Udgivelsesdato: 04.04.2006
ISBN: 87-02-04106-5
