Idéen til Bogen "Hjertepatchwork"
opstod, da forfatterne mødtes med hver deres håndarbejdsprojekter og opdagede, at de alle indeholdt hjertemotiver. De konkluderede derfor, at når de selv var så glade for hjerterne, var der nok også mange andre, som ville føle sig inspirerede af en bog, som kun indeholdt projekter med hjerter.
Der er rigtig mange søde arbejder, man kan kaste sig over i denne bog, men desværre er flere af dem baseret på særlige stoffer og mønstre, som kan være svære at opdrive i almindelige stofbutikker. Der er ikke ret mange syvejledninger og mønstre i bogen. Forfatterne henviser til, at det kan man finde i de fleste sybutikker, hvilket ikke er helt tilfredsstillende; når man køber en bog som denne, bør man kunne forvente, at den indeholder alt det, man skal bruge for at kunne komme i gang.
Mange af tæpperne kræver også, at man har et kvilteprogram på sin symaskine, hvilket ikke alle har. Hvis dette er tilfældet, kan man enten prøve at sy quiltemønstrene i fri syning eller finde en anden måde at quilte på og således bare bruge billederne som inspiration.
Køb eller bestil bogen på e-boghandel.
Ann E. Baird, Ea Fisker og Jette Højgaard: Hjertepatchwork
Forlag: Aschehoug
Sider: 72
Udgivelsesdato: 14.04.2006
ISBN: 87-11-16924-9