Fler nyheter

 
Litteratur
Tænk dig slank

Hitta gamla nyheter:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Tænk dig slank
Ti 30 maj 2006

Ifølge denne kur skulle du ved hjælp af nogle personlighedsudviklende opgaver blive i stand til at ændre dine vaner og dermed tabe dig uden at lide afsavn. Grunden til at man ikke kan holde en slankekur i længere tid er, at man kun tager fat på spisevanerne, men disse hænger sammen med en masse andre vaner, som man ikke tager fat i, og det er derfor, det går galt gang på gang. Med denne kur tager man fat i nogle vaner, som ikke umiddelbart har at gøre med spisevaner, men ved at lirke ved disse vaner, har man en større chance for at komme de dårlige spisevaner til livs også.

Det lyder jo alt sammen meget godt, men det virkede i hvert tilfælde ikke på mig. Man får en tendens til at tro, at bare man gennemfører opgaverne, så kan man spise, hvad man vil, for i bogen står der, at kroppen selv kan finde ud af, hvad der er godt at spise, og hvad man skal holde sig fra, når man gennemfører opgaverne. Det synes jeg ikke, jeg kan genkende fra mit forsøg med kuren. Jeg fik måske nok udforsket nogle sider af mig selv, jeg ikke vidste, jeg havde, men der blev i hvert tilfælde ikke mindre af mig, mens jeg udførte opgaverne.

Bogen er glimrende som en form for selvudvikling, men hvis der skal være en effekt for den slanke linje, skal man indstille sig på, at man ikke bare kan spise, som man vil, og at det tager meget længere tid, end der er sat af til projektet i bogen.

Køb eller bestil bogen på e-boghandel.

Ben Flecher m.fl.: Tankekuren
Forlag: Aschehoug
Sider: 243
Udgivelsesdato: 01.05.2006
ISBN: 87-11-26734-8