Fler nyheter

 
Litteratur
2. verdenskrig atlas

Hitta gamla nyheter:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
2. verdenskrig atlas
Må 25 sep 2006

2. verdenskrig pakket ned på 256 sider, hvoraf størstedelen er kort! Det lyder umiddelbart ambitiøst, men faktisk fungerer det rigtigt godt. Fokus er stort set kun på krigens militære begivenheder, hvilken er fuldt berettiget, når bogen primært er at atlas, der illustrerer krigens gang. Der er mindre skønhedsfejl, men gennemgående er der tale om et rigtigt godt værk om anden verdenskrig.

Det kan naturligvis ikke lade sig gøre at få detaljerne med i et atlas, men takket være de mange kort får man et ganske godt overblik over krigens gang. Nogle gange bliver der dog lagt for meget information ind i de enkelte kort, så man som læser skal bruge lang tid på at finde ud af, hvad der foregik på slagmarken. Andre gange står nogle kort lidt for meget alene og mangler lidt omtale i teksten, så de passer ind i helheden.

Et andet klagepunkt er, at der mangler lidt struktur i teksten. Forfatterne har ganske vist lagt nogle afsnit ind, der på et mere overordnet plan fortæller om en periode på en bestemt krigsskueplads, som eksempelvis Stillehavet, men det fremgår ikke tydeligt, hvilke detaljerede afsnit, der hører under disse overordnede afsnit. Dette gør læsningen lidt forvirret nogle gange

Disse mindre irritationspunkter skal dog ikke rokke ved, at der er mange timers spændende læsning, og at bogen fint kan suppleres med andre mere detaljere værker om krigen.

Køb eller bestil bogen på saxo.dk.

David Jordan og Andrew Wiest: 2. verdenskrig atlas
Forlag: Aschehoug
Sider: 256
Udgivelsesdato: 12.09.2006
ISBN: 87-11-30009-4