|
|
"Figaros bryllup" udgør den Jyske operas store klassiske satsning for denne sæson, og initiativet blev godt modtaget, i og med forestillingerne stort set er udsolgte. Rollerne spilles af en række personer, hvoraf der er flere, jeg ikke tidligere er stødt på i forbindelse med Jyske opera, men Jyske opera borger for kvaliteten af sangerne og sjældent har jeg haft en så storslået operaoplevelse.
I første omgang skal nævnes kulisserne, som er afsindigt godt lavet og yderst velfungerende. Kulisserne bliver holdt meget enkle, men der skal ikke mange ændringer til for at forandre scenen, således at publikum er klar over, at handlingen er flyttet til en nyt værelse. Det er intet mindre end genialt.
Hovedpersonen Figaro er dobbeltbesat og spilles dels af Andrea Patucelli og Jørn Pedersen. Jeg har kun oplevet Andrea Patucelli i rollen, men jeg synes, han haltede lidt i skuespillet i forhold til det talent, man kender fra Jørn Pedersen, men sangmæssigt var der bestemt ikke noget at klage over.
Rollen som Susanna er også dobbeltbesat og spilles af Sine Bundgaard og Vibeke Kristensen. Jeg har kun hørt Sine Bundgaard, og sjældent har jeg hørt så ren og klar en stemme, det var en fryd at høre på, og hun kommer egentlig først rigtig til sin ret i Susannas arie til sidst i forestillingen. De øvrige store roller er også dobbeltbesatte med: Morten Frank Larsen og Michael Lindberg i rollen som greven, Kari Postma og Elsebeth Dreisig som grevinden, og Andrea Pelligrini og Signe Asmussen i rollen som Cherubino. I sidstnævnte rolle skal Andrea Pelligrini især fremhæves både for stemmepragt og skuespiltalent.
Udover selve forestillingen, sangerne og kulisserne er man simpelthen nødt til virkeligt at gøre sig umage med at se og beundre kostumerne. De er kreeret af Lars Andersen efter samtidens mode og de farver og snit, man kan se på billeder fra den tid. Der er ved hjælp af kostumerne gjort forskel på personernes stand i forestillingen. Broderierne på tøjet er udført i hånden og for en dels vedkommende inspireret af mønstre på dragter, der er bevarede på spanske museer.
Som ofte nævnt i mine operaanmeldelser kan det varmt anbefales at deltage i den gratis operaoptakt inden forestillingen. Man får dels en introduktion til handlingen og man får nogle tips til noget, man skal holde øje med og lytte efter, som man måske ellers ikke ville have fået med, og man får på den måde meget mere ud af selve operaen. Denne gang blev der også fortalt, at operaen faktisk blev anset son skadelig ved første opførelse, fordi de adelige bliver fremstillet som almindelige mennesker, og Mozart og da Ponte har gjort et stort arbejde for at nedtone de revolutionære undertoner, eller forsøgt at skjule eller forklæde dem som noget andet.
Figaros bryllup er en helt igennem fantastisk forestilling, man ikke må snyde sig selv for at se. Sjældent har jeg set noget så helstøbt og fornøjeligt.
Se spilletider.Foto: Anders Bach
