Patrice Lecontes "Intime betroelser" er et ganske vellykket drama, der - til trods for en lidt utroværdig præmis - formår at komme under huden på to mennesker, der inderst inde har brug for hinanden. Og så er spillet mellem de to hovedpersoner fortræffeligt.
Den smukke, men lettere forfjamskede kvinde, Anna (Sandrine Bonnaire), har en aftale med psykiateren Dr. Monnier (Michel Duchaussoy). Hun banker på en dør, og inden nogen når at se sig om, har hun sat sig i en lænestol, tændt en cigaret og er i fuld gang med at berette om sit ulykkelige kærlighedsliv. Øjeblikket efter er hun ude igen, og tilbage sidder en lettere overrumplet revisor.
Det er den præmis, der er udgangspunktet for franske Patrice Lecontes drama Intime Betroelser. Anna er drejet til højre i stedet for til venstre, men revisoren når ikke ved dette møde at rette fejlen. Hans navn er William Faber (Fabrice Luchini) - selv ensom og nyligt fraskilt med et temmeligt uafklaret forhold til ekskonen. Det er måske netop det, der gør, at han mod bedre vidende tøver med at forklare tingenes rette sammenhæng over for Anna. Først ved deres tredje møde går det op for hende, at hun er blevet holdt for nar, og da er hendes første reaktion vrede. Det varer dog ikke længe, før hun igen sidder i stolen overfor William, der med stadig stigende fascination hører hende skrælle lag efter lag af som en veltillavet artiskok.
Gode Præstationer
Præmissen om, at Anna skulle være drejet forkert virker ikke helt troværdigt, men da først alle brikkerne er introduceret og kørt i stilling, lykkes det faktisk at skabe et ganske vellykket drama. Williams fascination vokser efterhånden til en regulær forelskelse, og man tror faktisk på det.
Det skyldes i høj grad skuespillerne. Fabrice Luchini's William har umiddelbart en tillidsvækkende uskyld over sig. Det er troværdigt, at en pige som Anna ønsker at åbne sig over for ham. Efterhånden kommer der dog et snert af farlighed over William, da han efterhånden bliver trukket længere og længere ind i "klientens" intimsfære.
Som Anna er Sandrine Bonnaire simpelthen henrivende. Hendes hemmelighedsfulde charme er al mulig god grund til, at William har svært ved at give slip. Det skader heller ikke, at kameraet lader til at være lige så fascineret af hende, som William er. Når hendes betroelser bliver særligt intime glider billedsiden som en forelsket teenager hen over hendes hals, hendes mund, hendes nakke og bryster.
Til sammen får de to hovedskuespillere skabt en atmosfære af intimitet og nærvær, der bringer liv til det ellers lidt kunstfærdige plot. Alt i alt handler det jo blot om to mennesker, der opdager, at de har brug for hinanden.
I øvrigt er også birollerne godt besat. Michel Duchaussoy gør god fyldest som Dr. Monnier, der i stedet for sin oprindelige klient, nu lægger øre til Williams skjulte kærlighed. Gilbert Melko er skræmmende som Annas invalide mand, og så må man sige, at Anne Brochet som Williams ekskone får sat både ham og det mandlige publikum i lidt af et dilemma. Tænk at skulle vælge mellem to så skønne kvinder.
En lille lækkerbisken
Konklusionen er, at Patrice Leconte har formået at skabe en fin lille film. Man kommer godt ind under huden på de to hovedpersoner, og dramaet forløses godt i slutningen. Der er ikke tale om et treretters mesterværk, men en lille lækker anretning, der forkæler sanserne og efterlader én lige præcis så mæt og veltilpas, så man ikke føler, at det er for meget.
Ude på dvd nu fra Scanbox.
