Kan en fortælling slutte, hvor den begynder? Og kan fortiden og nutiden gribe ind i hinanden og opløse tid og sted? Det synes Vagn Remme at mene, og i "Arvingen" beretter han om Lars, der modtager et mystisk brev om en arvesag, der sender ham på en rejse gennem Europa. En rejse der imidlertid fører Lars og læseren tilbage til udgangspunktet.
Lars modtager et brev om sin fars død. Sin biologiske far. Alt sættes nu ind på at finde frem til fortiden; en søgen der indbefatter en mystisk advokat, en rødskægget forfatter, et faldefærdigt hus og en hemmelig dagbog. Alt dette er dog ikke nær så banalt, som det lyder, der er ikke tale om tomme floskler eller flade personer, og der er gode overraskende drejninger i handlingen, som det ville være synd at afsløre her. Imidlertid træder selve handlingen dog lidt i baggrunden, og man forføres i stedet mere af fortællingens svimlende komposition og sprog.
Romanen er delt op i tre bøger. Den første og sidste fortælles af Lars selv, mens den midterste er fortalt af en alvidende fortæller, der fremlægger Lars' fortid gennem nutidens hændelser. Lars cykler gennem Østeuropa til Prag, hvor der er et spor efter faren, og da han vil hvile sig i græsset, giver det således fortælleren anledning til at berette om, at Lars som spædbarn blev fundet efterladt i skovens våde og kolde græs. Kronologien er brudt, tiderne smeltet sammen, og tilbage er kun den uendelige cyklus, der symboliseres i cykelhjulets bevægelse: "Det sker, og så sker det igen, og om det ikke sker en tredje gang også, det gør det, og det fortsætter, bliver ved, som noget uendeligt. Den samme bevægelse, rundt og rundt. Benene, der tramper i pedalerne."
Remme rammer imidlertid sin storform, når han lader Lars fortælle sin egen historie. Den midterste bog har sin legitimation, idet den er med til at afsløre arvesagens sammenhæng for læseren, men af og til kører hjulene lidt for hurtigt rundt, sætningerne bliver messende, og man mister overblikket i ordflommen. Samtidig er det dog også det afsnit, der klarest fremstiller kompositionens sigte; for forudsætningerne for fortællingens begyndelse er ikke til stede før til sidst, og derfor er det først, da Lars lægger sig i græsset som voksen, at han kan blive fundet som baby. Alt ender, hvor det begynder, og alt begynder, hvor det ender.
Vagn Remme har skrevet en fascinerende og spændende fortælling, der måske nok starter med kapitel 1, men som helt konkret slutter med kapitel 0. Lars' historie kan begynde forfra igen og igen, han er uløseligt forbundet til den, den udgør hans udgangspunkt og slutpunkt. Undervejs er der flere allusioner til Biblen og skabelseshistorien, og som læser får man fornemmelsen af, at det ikke så meget handler om at opklare arvesagen, som det handler om at opklare mysteriet om sig selv, sit liv og sin identitet. I den forstand er vi alle arvinger.
Køb eller bestil bogen på saxo.dk.
Vagn Remme: Arvingen
Forlag: Athene
Sider: 215
Udgivelsesdato: 26.01.07
ISBN: 87-11-17107-3
