Fler nyheter

 
Teater
Rene linjer

Hitta gamla nyheter:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Rene linjer
Fr 2 mar 2007

På Århus Teater er den tredje bog i Kampmanns serie om familien Gregersen blevet sat op på Århus Teater. Stykket hedder "Rene Linjer" og emmer af sex og frisind. Tidsperioden er 1969 - 71. Der er således dømt ungdomsoprør, kollektiver med bollerum og frisindethed - især på det seksuelle område.

Rene linjer har egentlig ikke nogen decideret handling. Der springes derimod meget fra person til person, så man som publikum ikke får fornemmelsen af nogen sammenhængende handling. Der fokuseres meget på eksperimenter af enhver art og sex - som det hører tiden til. Derudover er der lidt om demonstrationer og politibrutalitet, men det er så nogenlunde også det billede, som publikum får af tidsperioden.

Som vanligt på Århus teater er skuespillernes præstationer fremragende. Skuespillerne bliver udsat for lidt af hvert i denne forestilling. Dele af forestillingen forgår i bollerum, hvor skuespillerne skal optræde nøgne. Enkelte scener er tåkrummende pinlige og man undrer sig over, hvordan skuespillerne overvinder sig selv, for at kunne spille de roller.

Sceneopsætningen har ændret sig fra de to første forestillinger, hvor handlingen udspillede sig i et stort hus. Scenen udgør nu et mindre hus som er flyttet ud til siden, mens den store skærm i midten er bibeholdt. Den nye sceneopsætning fungerer ikke helt så flydende som den gamle. I de forrige forestillinger blev det der foregik andre steder i huset filmet og sat op på en storeskærm. Nu bliver kameraet brugt direkte på scenen som en del af handlingen.

Hvor de to forrige forestillinger sagtens kunne stå alene, virker Rene linjer ikke nær så afrundet og færdig. Forestillingen fungerer ikke særligt godt som enkeltstående forestilling og virker som om den godt kunne undværes i quatrologien uden at det ville kunne mærkes på handlingen i Gregersen sagen.

Se spilletider: