Fler nyheter

 
Teater
Hjertets terrorister

Hitta gamla nyheter:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Hjertets terrorister
Ti 8 maj 2007



På Århus Teater Studio spilles Hjertets terrorister af Martin Crimp, som er en gendigtning af Sofokles tragedie Trachinerinderne, baseret på myten om Harakles (Herkules) og hans hustru Deianeira. Stykkets væsentligste kvalitet er, at der fokuseres på den pris, der betales for at bekæmpe terrorisme og finde den virkelige forbryder.

Selve stykket forekommer meget ordrigt, men handlingsfattigt. Det meste af handlingen foregår uden for scenen og bliver fortalt via diverse budbringere. Amelia, spillet af Inge Sofie Skovbo er gift med generalen og er den eneste af stykkets personer, vi virkelig lærer at kende i dybden. Amelia er blevet flyttet til et hus, hvor hun skal sidde og vente på sin mand og det har hun snart gjort et år uden at få noget at vide om, hvor han er, eller hvad der foregår. Amelias mand, generalen, der spilles af Jens Zacho Böye, er i problemer, da han er anklaget for misbrug af magt og forbrydelser mod menneskeheden. Amelia kan ikke tro det, for generalen er jo en helt, som bekæmper terrorister. Generalen mener selv, at han må gøre, som har fået ordre på af regeringen - nemlig at bekæmpe terrorister - og det kan kun gøres på en måde. Nemlig ved at lægge terroristernes byer helt øde.

Der sker et pludseligt skred i handlingen, da der dukker to krigsofre op hjemme hos Amalie. De to fremmede skaber uorden og forvirring, men Amalie får at vide, at de er de eneste overlevende efter et af generalens angreb og at han ønsker, at de to børn skal bo hos Amelia. Amelia byder de to børn velkomne, men det går snart op for hende, at hun ikke har fået alt at vide. I virkeligheden er generalen vildt forelsket i den ældste pige, og han har lavet en massakre på hendes fødeby, og slået hendes familie ihjel for at kunne få hende. Drengen, som hun har med, er måske/måske ikke generalens datter. Generalens handlinger sætter Amelia i en tilstand af vild jalousi, og hun sender en væske med et kemikalie, som hun har fået at vide, vil få generalen til at glemme alt om krig og få ham til at tænke på at vende hjem til hende. Hun har modtaget kemikaliet af en forsmået elsker, og det får ikke helt den virkning, som Amelia havde tænkt sig.

En sidste krølle på historien kommer da generalens nye kærlighed Laela udtaler, at det er sundt for drengen at lære at bruge våben. Det skal alle drenge nemlig lære. Generalen går imod sit eget princip, om at man skal pulverisere en hel by for at slippe af med terrorismen, ved at tillade Laela og drengen at overleve - og generalen tillader hermed terrorismen at overleve i den lille dreng.

Hjertets terrorister giver noget at tænke. Ved at dreje sagen om bekæmpelse af terrorisme til en sag om, hvad bekæmpelsen af terrorismen koster rent menneskeligt. Hvem er de største forbrydere? Terroristerne, dem som bekæmper terrorismen eller dem som står bag generaler og soldater og giver ordrerne?

Se spilletider: