Fler nyheter

 
Teater
Op i Revyen med operaen

Hitta gamla nyheter:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Op i Revyen med operaen
On 19 sep 2007


Tre operasangere og et One Big Man orkester giver den gas i denne tour de force revy. Operasangenes oprindelige tekster er på mystisk vis forsvundet og erstattet med andre og måske mere politiske opdaterede tekster. Det kan være svært at nå at høre alle pointer og hentydninger, og det er ikke alle sketchs, der er lige sjove, men hatten af for forsøget på at afmystificere operasangen og forny revygenren.

På scenen finder vi Jesper Brun-Jensen (bas), Hans Dueholm (baryton) og Lisbeth Kjæruff (sopran). De tre akkompagneres af Allan Dahl Hansen, som udgør One Big Man orkestret. Jesper Brun-Jensen har tidligere deltaget i den skøre operaforestilling "Den skrålende skude", som er lidt i samme stil som denne revy, så det er ikke første gang, han binder an med at pille ved operas status som finkultur!

Nogle af "ofrene" i revyen er Mozart, Puccini, Verdi, Rossini og Strauss, det er højst usandsynligt at nogle af disse mestre ville kunne genkende deres egne melodier, især imponerede tekstningen af "Largo al factotum" af Rossini, utroligt, at de har kunnet lave en forståelig tekst på den melodi, stor applaus til Steen Krarup Jensen, som har skrevet teksten.

Forestillingen begynder med en skøn stumfilm frekvens, hvor der gøres tykt grin med de fordomme, der hører de enkelte sangertyper til, Barytonen er dybt optaget af sit eget spejlbillede, bassen er fordrukken, osv. Der fortsættes med en noget omskrevet kongesang og herefter går det slag i slag med sange blandet med nyheder fra Vorbasse, anvisninger på korrekt besvarelse af dansktest, en pruttende gæstestjerne og meget mere.

Ind imellem er der lidt for meget prut og kykkelikyy i forestillingen og den når ikke op på niveau med "Den skrålende skude". Den har dog sine momenter og det hjælper helt klart på morskaben at være mødt tidligt op og sidde og nedsvælget en operaplatte med rødvin før forestillingen.

Se spilletider