Den debuterende instruktør Simon Brand forsøger med sin thriller Unknown (2006) at træde i fodsporene på så navnkundige instruktører som Bryan Singer, Quentin Tarantino og Christopher Nolan. Et projekt, der ikke lykkes med denne let gennemskuelige multiplot-thriller, der mere end noget andet blot trækker i langdrag.
En gruppe mænd vågner med hukommelsestab på et nedlagt kraftværk i ørkenen. Ingen ved, hvorledes de er havnet der, og ingen ved, hvem hinanden er. Langsomt begynder brikkerne at falde på plads - hukommelsen dukker gradvist op - og det går op for dem, at de er involveret i en gidseltagning, der er gået grueligt galt. Men hvem er gidsler og hvem er gidseltagere? Filmens devise lyder: stol på ingen og frygt alle!
Panikken breder sig, adrenalinniveauet stiger og intensiteten er uudholdelig - vel at mærke i filmens univers, for ingen af de ellers for en thriller så påkrævede virkemidler gør deres entré hos pågældende anmelder. I stedet tæller man minutter og undrer sig over, med hvilket net Simon Brand har formået at fange Jim Caviezel, Greg Kinnear og Joe Pantoliano? Det er dygtige skuespillere, der spilder deres evner på denne smagløse og by-the-book-thriller-supperdas, der forsøger at gøre Memento og The Usual Suspects kunsten efter, hvad angår en big-surprise-slutning - noget den på ingen måde formår.
Udover plottets noget håbløse konstruktion, så fremstår karaktererne sørgeligt kedelige. Der er ingen dybde i dem - de er psykologisk flade som pandekager - og man kan som seer ikke være mere ligeglad med den skæbne, der bliver dem til del. Man sidder ved filmens slutning og tænker, "gid filmen var forblevet, som titlen forlyder, nemlig ukendt!". End ikke den dygtige Peter Stormare formår at give den gas i bad-guy-rollen som Snakeskin Boots - noget han ellers plejer at være ret overbevisende til.
Man kan undres over, at anmelderne på henholdsvis The Independent og commingsoon.net rent faktisk drager paralleller til henholdsvis Bryan Singers The Usual Suspects, Quentin Tarantinos Reservoir Dogs og Christopher Nolans Memento. Det eneste logiske svar på denne noget misforståede sammenligning må enten være, at anmelderne rent faktisk ikke har set nogle af filmene, eller at de har set Unknown med hovedet under armen.
End ikke de sporadiske i sort-hvid fotograferede flashbacks, der fungerer som bindeled mellem fortid og nutid, gør andet end at opbyde et forsøg på at hæve filmens æstetik - intensiteten forbliver på et nulpunkt, og pulsen hos nærværende anmelder stiger ikke over den, man finder hos en zombie!
Det eneste, der kan anbefales herfra, er, at man i stedet for Simon Brands henslumrende thriller, netop giver sig i kast med én eller flere af de film, som Unknown så skamløst sættes i bås med.
Ude på dvd nu fra Nordisk Film
