|
|
Det Jyske Vokalensemble og Ensemble Zimmerman præsenterer denne semi-opera. Teksten er skrevet af John Dryden (1631-1700) og handler om sagnkongen Kong Arthur, ikke som vi kender ham med ridderne om det runde bord, men med afsæt i den historiske kamp mellem de oprindelige englændere og de invaderende saksere.
Det Jyske Vokalensemble og Ensemble Zimmermans version af stykket ligger ikke langt fra Henry Purcells oprindelige idé, idet operaen fra starten blev opført uden kulisser, scenegang og ageren fra sangerne. Den største forskel er, at den talte dialog fra originalstykket i denne udgave er erstattet af en fortæller. Fortælleren hedder Morten Kold, og han gør et godt stykke arbejde med at fortælle den noget forvirrende handling, som til tider kan være svær at forstå.
Historien handler om kampen mellem Kong Arthur, som hører til de oprindelige englændere og den saksiske kong Oswald. Begge konger har hver sin troldmand til at arbejde for sig og med i stykket kommer også elverpiger, havfruer, Amor og Venus. Efter at have besejret kong Oswald, må Kong Arthur se sin blinde kæreste Emmeline bortført til kong Oswalds slot, og nu skal Kong Arthur så i gang med at redde hende ud derfra med hjælp fra Merlin, troldmanden.
Stykket fungerer således, at fortælleren præsenterer et handlingsforløb, og så spiller og synger de to ensembler den musik og de sange, der passer til den handling, der lige er blevet beskrevet.
Publikum hensættes til en slags middelalderstemning gennem musikken, hvor der gøres brug af de instrumenter, som blev brugt i den tidsalder, historien om Kong Arthur tilhører. Sangerne imponerer med deres klare rene stemmer og enkelte af sangerne imponerer også med deres ageren på scenen, som tydeliggør, hvad det er der foregår, hvilket nogle gange kan være svært at forstå alene ved at lytte til sangene.
Selv om stykket hedder Kong Arthur, er det kun lidt over halvdelen af forestillingen, som rent faktisk handler om Kong Arthur og historien virker til tider meget forvirrende, fordi den er så forkortet. Samtidig er en del af handlingen overnaturlige hændelser og drømmesyn som ikke er logiske. Alt det betyder, at det er svært at følge med i den handling, som udspiller sig, og sidste del af forestillingen er en række hyldestsange til England, som dybest set ikke har noget med Kong Arthur at gøre.
Semioperaens sange og den middelalderlige musik gør et knapt så tungt indtryk som de klassiske operaer kan gøre, men man kan sagtens sidde og nyde musikken og sangene, selv om det ofte er svært at høre hvad sangen handler om, selv om de er på engelsk.
Alt i alt lader forestillingen ikke noget tilbage at ønske i forhold til sangtalent og musik, men der kunne godt være gjort noget mere ud af selve historien, når nu Kong Arthur lægger navn til forestillingen.
Musikhuset Århus: Henry Purcells King Arthur
