Fler nyheter

 
Teater
Hjem kære hjem

Hitta gamla nyheter:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Hjem kære hjem
Fr 5 dec 2008



"Hjem kære hjem" er en samproduktion mellem Svalegangen og Teater Grob. Stykket sætter to vidt forskellige scenarier op mod hinanden, den hjemlige tosomhed i Danmark mod en soldats oplevelser i Kosovo og Irak. De tre personer er meget forskellige med kolliderende meninger, og det giver nogle gnidninger, som forstærkes igennem stykket.

Iben (Christine Albeck Børge) og Kim (Frank Thiel) er lige flyttet i hus i Hvidovre og er ikke færdige med at pakke ud og komme på plads, da Kim inviterer sin gamle soldaterkammerat Carsten på aftensmad. Carsten (Thomas Levin) er lige kommet hjem efter en udstationering i Irak, hvor han har oplevet nogle brutale ting, som han aldrig fortæller helt åbent om, og som sikkert heller ikke kunne fattes af nogen, som ikke selv har været i en krigszone.

Fra første færd er stemningen kejtet og svinger mellem tåkrummende pinligt og "normalt". Carsten og Kim forsøger at finde ind i rollerne og stemningen fra soldatertiden, mens Iben i første omgang forsøger at tøjle sine "korrekte" meninger om krigen og dem, som deltog i den. Allerede fra Carsten træder ind af døren i fuld uniform, spættet med medaljer fornemmer man dog, at der er noget, der ikke er, som det burde være. Carsten kæmper for at holde på formerne og være den korrekte kaptajn, Iben provokeres hurtigt til at slippe sine meninger løs på Carsten, og Kim forsøger desperat at skabe en hyggelig stemning og få en perfekt aften med sin kæreste og sin bedste ven.

Genren er et slags socialrealistisk drama, hvor det forsøges at sætte parforholdet og det iscenesatte perfekte liv op mod den virkelighed, som findes i Irak. To måder at eksistere på, som intet har til fælles.

Der er gjort meget ud af ikke at værdilade forestillingen. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert, sandt eller falsk. De medvirkende udtrykker deres meninger frit uden, at man tvinges til at tage stilling til, hvem der har ret. Det betyder også, at det bliver svært at gennemskue, hvor forfatteren egentlig vil hen med forestillingen, for det føles ikke som om, forestillingen har en retning, et motiv eller et mål, hvilket kan virke frustrerende.

I bund og grund handler forestillingen om forandring og relativitet. For Iben og Kim er det et skår i deres perfekte tilværelse, at de somme tider bliver vækket af ambulancer om natten. Carsten kan på sin side slet ikke sætte sig ind i deres såkaldte problemer, for i hans verden er der selvmordsbombere, mordere og ofre, og så bliver et komplet Pilivyt stel og et samtalekøkken ret ligegyldige ting. Iben og Kim føler sig ramt af, at Carsten kalder dem overfladiske. Samtidig er det smerteligt for Carsten at opleve, at han ikke mere er med i et fællesskab, han føler sig udenfor, og som stykket skrider frem mister han mere og mere kontrollen over sig selv, hvilket også får indvirkning på Iben og Kims forhold.

Man kan ikke undgå at blive berørt af stykket, men det er samtidig svært at sætte en finger på, hvad man tager med derfra, da stykket ikke rigtigt har nogen pointe. Det handler om følelser!

Foto: Miklos Szabo

Teater Grob på Danmarksturné: Hjem kære hjem

Se spilletider