Pietà

Astrid Saalbach har gennem de sidste 30 år gjort sig gældende som en af Danmarks mest fremtrædende dramatikere. Med "Pietà" prøver Saalbach kræfter med en bid af virkeligheden, og prøver at vise komikken i tragedien eller er det omvendt. Der er tale om en halvanden time lang monolog, som aldrig bliver kedelig eller uvedkommende.

Kvinden Rie, spillet af Dorthe Hansen Carlsen vågner op i en seng på et hotelværelse med enorme tømmermænd. Ved siden af hende ligger en mand, hun ikke kender. Hun har ingen anelse om hvad der er foregået, hvordan hun har mødt manden, hvordan de er endt i hendes seng og hvad, der i det hele taget er sket mellem dem. Manden spilles af Kim Tobias Rasmussen, som ikke har nogen replikker, da det et stykke vej inde i forestillingen går op for både Rie og publikum, at manden er død. Hvordan og hvorfor han er død gives der aldrig nogen forklaring på, men dødsfaldet giver anledning til at Rie begynder at åbne sig, og fortælle hvem hun er, og hvad der er sket i hendes fortid.

Stykket er svært at sætte i bås rent genremæssigt, men kan måske bedst sammenlignes med Tom Kristensens Hærværk. Dele af stykket virker meget realistisk, mens andre dele, såsom at finde en død ung mand i sin seng, mere er et virkemiddel til at slå hul på Ries skal, så vi kan få hendes livshistorie.

Stykkets navn "Pietà" er det italienske ord for barmhjertighed. I kunstens verden bruges det ofte som et begreb for værker, der forestiller den sørgende Jomfru Maria med den døde Jesus i favnen. Man kan synes titlen er malplaceret i dette stykke, da der bestemt ikke er meget Jomfru Maria over hovedpersonen Rie. Faktum er dog, at da Rie opdager, at manden ved hendes side er død, forsøger hun godt nok at tilkalde en ambulance, men afbryder så dette forsøg, og giver sig til at sørge over den unge mands tabte liv og føler medlidenhed med hans familie, som har mistet ham. Liggende med lagnet omkring sig kan Kim Tobias Rasmussen måske også godt minde lidt om Jesus. Den døde mand og Ries sorg derover er dog stadig kun en katalysator for det indblik i Ries eget liv, som publikum får, jo mere alkohol, hun får drukket.

Med Pietà spiller Dorthe Hansen Carlsen nok en af sin karrieres mest krævende roller. 1½ times monolog, hvor hun er den eneste bærende kraft på scenen. Stykket står og falder med hende, og hun leverer en blændende præstation.

Dorthe Hansen Carlsen spiller en figur, som har sejret sig selv ihjel, hun har krævet alt af sig selv og sine omgivelser og sidder i slutningen tilbage med ingenting. Man bliver ved med at håbe på, at hun skal få styr på sig selv og sit liv, men hver gang der ryger en slurk vin mere ned, viser det sig, at virkeligheden er endnu værre end man troede, og der kommer ikke rigtigt nogen forløsning.

Den manglende forløsning/udvikling gør, at man undrer sig over, hvad forfatteren egentlig vil med stykket, hvad er pointen/meningen med det hele, det kan da ikke passe at den livlige og temperamentsfulde Rie bare skal sidde ensom og forladt på et hotelværelse og vente på at blive fundet af rengøringspersonalet, eller kan det?

Foto: Jan Jul

Århus Teater, Stiklingen: Pietà

Se spilletider