|
|
Du sidder i en bus med vildtfremmede mennesker, på vej mod et ukendt sted - og med bind for øjnene. Forestillingen "Wall 2 Wall" inviterer dig med ind i en ny verden, hvor dine drømme både bruges som betaling og til at vaske op med. Det skorter ikke på originalitet, men netop derfor savner man at blive holdt lidt mere i hånden undervejs.
Teaterfestivalen Metropolis har allerede budt på en række underfundige og anderledes teateroplevelser, hvor teatret rykker ud af teatrene og ind i byens gader. TeaterKUNST bidrager til festivalen med den kuriøse forestilling Wall 2 Wall. Som publikum ved man vitterligt ikke, hvad man går ind til, da man sætter sig i bussen, og det er en stor del af stykkets force.
Følelsen af at sidde blindfolded i en bus, på alle måder bevægende sig ind i det uvisse, skaber en fantastisk følelse af spænding og forventning til, hvad der nu skal ske. På mange måder er den blinde bustur et af aftenens store højdepunkter. Når bussen stopper, føres man ind i en anden verden, hvor en flok utopister prøver at fremelske nye civilisationsmodeller, der bl.a. handler om tid, kærlighed, filosofi og kannibalistisk integration.
Sammen har de skabt sig et drømmesamfund - og fordi det består af drømme, kræver det konstant nye drømme for at bestå. I dette samfund er der også en bank, der inkasserer skat i form af drømme, og hvis en af visionerne ikke kan betale, bliver den lukket ned. Som tilskuer forventes du derfor at bidrage med en drøm, for at det hele kan køre rundt, uden at kløjes i det absurde i, at fremmede mennesker bruger dine inderste drømme som valuta, til at brygge kaffe eller som opvaskevand.
Wall 2 Wall byder på mange pudsige indslag og observationer af mennesket og samfundet, men stykket afhænger fuldstændigt af publikums interaktion, og derfor kunne man måske ønske sig lidt mere veldefinerede rammer. Man mangler simpelthen en tilkendegivelse af, hvad det egentlig er, man skal - og hvad man skal bruge det til. Titlen antyder, at (Berlin-)muren er et bærende element i fortællingen, men bortset fra kort at blive nævnt i start og slut, mistes muren af syne i stykket.
Man må dog sige, at hvis pointen er at nedbryde barrieren mellem kunstnerne og tilskuerne, så lykkedes det på fremragende vis denne aften. Kulisserne er meget effektfulde i deres enkelhed, og kunstnerne formår at inddrage publikum og er meget troværdige i deres roller - så meget, at man meget af tiden glemmer, at man befinder sig i et teaterstykke.
3 timer er måske lidt i overkanten til denne intellektualiserede legeplads, men alt i alt er Wall 2 Wall en ret alternativ og tankevækkende forestilling med masse originale indfald, der bestemt er en oplevelse værd.
Se mere om METROPOLIS-festivalen på festivalens hjemmeside.
Foto: Torben Huss
Metropolis: Wall 2 Wall
Se spilletider
