Fler nyheter

 
Teater
Unikt parløb på Århus Teater

Hitta gamla nyheter:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Unikt parløb på Århus Teater
On 3 feb 2010



De to instruktører Milan Perchel og Rolf Alme kører et unikt parløb på Århus Teater i opsætningerne af henholdsvis Ibsens mest berømte og populære stykke "Et dukkehjem" og Rolf Almes bud på efterfølgeren til Et dukkehjem "Noras sønner". De to stykker spilles i forlængelse af hinanden i samme scenografi skabt af Rolf Alme.

Et dukkehjem
Milan Perchels udgave af et dukkehjem er en alternativ iscenesættelse af den velkendte historie. Nora og Torvald lever i et lykkeligt ægteskab med deres tre børn, i den aktuelle forestilling er børnene dog reduceret til to, da den ene, Iver, åbenbart er død. Derudover er datteren Emmy her ældre end sønnen Bob. Dette er de eneste større uoverensstemmelser, der forekommer mellem Ibsens forlæg og Perchels opsætning.

Torvald Helmer har lige fået en god stilling som bankdirektør og familiens fremtidige tilværelse ser lys og lykkelig ud. Efter et stykke tid bliver det dog klart, at Nora ikke er den ubehjælpsomme og tankeløse dukke, alle omkring hende vil gøre hende til. Lige så klart bliver det for Nora, at Torvald ikke er den mand, hun troede han var. Hun viser sig derfor som den stærke kvinde, hun hele tiden har været, og rejser fra ham, uden nogen form for sikkerhedsnet og ligeglad med, hvad folk tænker. Dette skabte stor røre på Ibsens tid. I dag kan sådan en handling hverken provokere eller forarge.

I Milan Perschel udgave af Et dukkehjem er der gjort mere ud af form og scenografi end indhold. Det er som om, det vigtigste for instruktøren har været at skabe en innovativ, anderledes og utraditionel forestilling, hvorved han har forsømt handlingen og forestillingens budskab. Derfor formår teaterstykket ikke at ramme publikum - og det til trods for, at skuespillerne leverer fornemme præstationer. Hovedrollerne spilles af Anne Sofie Espersen og Thomas Bo Larsen, mens Ene Øster Bendtsen, Peter Flyvholm og Jens Zacho Böye er fremragende i rollerne som Fru Linde, Krogstad og dr. Rank. Børnerollerne er dobbeltbesat med Simon Sønderskov Husted og Mikkel Thorsen i rollen som Bob og Karen Boye samt Amalie Dolmer i rollen som Emmy. Til tider kan det være svært at høre replikkerne, og da noget af stykket projekteres op på det hvælvede gulv, som en film, er det svært at finde fokus på det kornede billede.

Noras Sønner
Efter en kort pause fortsætter forestillingen med Rolf Almes bud på, hvad der videre skete med Nora og de andre, efter Nora forlod Torvald. Rollerne spilles her af Merete Voldstedlund som Nora, Dorthe Hansen Carlsen som Nora Marie, Henning Olesen som Torvald Helmer, og de to sønner Jacob og Andreas spilles af Jacob Madsen Kvols og Andreas Jebro. Igen er der ikke en finger at sætte på skuespillernes præstationer, men allerede fra begyndelsen er der dømt total forvirring. Før pausen havde Nora og Torvald to børn, en dreng og en pige samt en dreng, der var død. Nu har de en søn, som Torvald aldrig har set, fordi Nora åbenbart var gravid, da hun forlod ham. Derudover har Torvald en søn med sin kone nummer to, Nora Marie.

Torvald har inviteret sine to ekskoner og de to nu voksne sønner på middag. Inden sønernes ankomst, de er forsinkede på grund af snevejr, fører de to koner en længere og mere og mere fordrukken samtale om, hvordan de hver i sær har indrettet sig i forhold til mænd. Nora har besluttet at mænd er gode nok som elskere, men de mister tiltrækningen, hvis man indleder længerevarende forhold til dem. Nora Marie derimod leder stadig efter den eneste ene, som hun kan blive fuldkommen lykkelig med. Da de to kvinder falder i søvn, fortæller Torvald i en monolog, at han aldrig har forstået, hvad han gjorde forkert i forhold til de to kvinder. Og da sønnerne endelig ankommer, holder de en længere filosofisk samtale om, hvordan de hver især mener, man bør indrette sit liv. Andreas mener, man skal være åben for begge køn og være large i forhold til at involvere sig med flere, da én person ikke kan møde alle ens behov. Jakob søger efter tryghed og måske ikke så meget romantik eller kærlighed.

Rolf Alme har ønsket at sætte fokus på kønnenes position på den anden side af kvindekampen. Hvilken betydning har parforholdet i dag, hvor kernefamilien stort set er ikke-eksisterende, og hvor både kønsroller og vores måder at leve sammen på er blevet redefineret? Det forsøger han at svare på i en meget ordrig forestilling, hvor pointerne ikke serveres via kreative sceniske udfoldelser, men i form af lange monologer. De mange ord og enetaler giver af og til forestillingen karakter af en akademisk forelæsning mere end teater. Dette bevirkede, at denne anmelder ikke blev særligt berørt af det, der foregik på scenen.

Et dukkehjem er en klassiker, og det klæder stykket at blive omsat til et mere nutidigt sprogbrug. Det er synd at stykket i denne udgave næsten forsvinder ind i scenografien, men godt at nogen prøver kræfter med det sprængfarlige stof, som stykket er lavet af.
Der er nok mange der har spekuleret over, hvad der skete med Nora, efter hun gik fra Torvald. Rold Alme giver et bud i Noras sønner. Alme forsøger at flytte hele forestillingen frem til vores tid, i håb om at kunne sige noget, der kan virke provokerende og kontroversielt for vores samtid, på samme måde som Ibsen gjorde det i hans. Det lykkes ham også, men desværre trænger hans pointer ikke altid helt igennem på grund af den ensidige brug af monologformen.

Århus Teater: Et dukkehjem/Noras sønner

Se spilletider