|
|
På Edison, Betty Nansen Teatrets anneksscene, kan man netop nu opleve Alexa Thers nyfortolkning af Euripides klassiske drama om troldkvinden og børnemordersken Medea. Forestillingen vil så meget og prøver bl.a. at problematisere opholdstilladelse, men det lykkes ikke rigtigt. Der er simpelthen ikke nok bid i den moderne "Medea". (Peter Sørensen)
Troldkvinden Medea (Mille Dinesen) har forrådt sin familie for at hjælpe helten Jason (Janus Nabil Bakrawi), så da han forlader hende, mister hun opholdsretten i Korinth, og nu har hun og deres to børn ingen steder at tage hen. Men Medea giver sig ikke uden kamp, og den hævn, hun tager, er så grusom, at den går over i (litteratur-)historien.
Historien om Medea er skrevet af Euripides i år 431 f. Kr. Det virker derfor som en glimrende ide at modernisere fortællingen i både sprog og indhold, så den er vedkommende for os i dag. Rent sprogligt fungerer det også meget godt. Sara Stridsbergs tekst er flydende med poetiske strejf. Men stykket sætter sig mellem to stole - er det en psykologisk fortælling om en desperat kvinde, der drives ud i familiedrab, er det historien om en farlig morderske, der tager sin grusomme hævn, eller er det en politisk kommentar til Danmarks behandling af flygtninge? Medealand vil det hele og mere til, men den går ikke i dybden med nogle af delene.
Den antikke Medea har bogstaveligt talt begået mord for Jason, så hendes umådelige vrede over at blive forladt er ikke uforståelig. I Medealand er hele forhistorien skåret væk, og hendes anklager kommer derfor til at lyde som enhver anden forladt kvindes klynk. I stedet for det legendariske raseri har vi en kvinde, der nok snerrer lidt, men mest af alt bare vakler rundt i selvmedlidenhed og ikke vil give slip på Jason, der heller ikke har megen lighed med den antikke helt.
Et stort problem er, at vi aldrig rigtigt føler med Medea, selvom Mille Dinesen leverer en fin indsats. I første scene ser vi Medea skændes med sin mor som et forkælet barn. Senere kommer der nogle flashbacks til tiden, hvor Jason og Medea var lykkelige - det er for øvrigt meget godt lavet. Alt i alt får vi et indtryk af en hysterisk, urimelig og utiltalende kvinde, og vi forstår sagtens, at Jason forlader hende.
Medealand tager fat i nogle spændende emner, især asyl, opholdstilladelse og udvisning fylder en del, og der kommer da også små spæde hint til dagens Danmark, men der er ikke rigtigt bid i. På et tidspunkt bliver Medea endda kaldt terrorist af kong Kreon (Søren Spanning), der ved, længe før hun selv gør det, at hun vil gøre noget forfærdeligt. Men kommentaren får lov til at stå for sig selv i stedet for at sætte spørgsmålstegn ved, om det f.eks. er samfundets forventninger om hendes udåd, der sluttelig får hende til at begå den.
Medealand - Edison
Se spilletider
