(Foto: Miklos Szabo)
38 år gammel er Rasmus Bjerg aktuel med sit første soloshow: "Endelig Alene". Rasmus Bjerg blev folkekendt i rollen som tryllekunstneren Mr. Poxycat (TV2) og er netop nu tv-aktuel som Oberst Møller i dramaserien "1864" (DR1). Nu kan han opleves helt som sig selv, uden klovnenæse og militærgevandter, på Nørrebro Teater. - Se det! Det er intet mindre end genialt.
De fleste kender den bedrøvelige historie om Dirch Passers første, sidste og eneste performance som seriøs skuespiller: Aveny Teatret. År 1961. Forestillingen Mus & mænd. Dirch i rollen som den tilbagestående Lenny. Historien om en komiker, hvis image som komikkens mand var så grundfæstet hos publikum, at hele forsamlingen i salen brast i latter fra det sekund, Dirch viste sig på de skrå brædder.
Vi er ikke på Aveny Teateret og året er ikke 1961. Alligevel er det som om, historien gentager sig selv, idet rampelyset på Nørrebro Teater tændes, og Rasmus Bjerg træder ind på scenen. Manden står bumstille. Endnu er der ikke kommet et eneste ord over hans læber, men den tiltagende fnisen i salen røber allerede nøjagtigt, hvad publikum forventer: Det her bliver sjovt. Nu kommer Mr. Poxycat.
Men han kommer ikke. Mr. Poxycat altså. Helt som sig selv står Rasmus Bjerg sådan set bare der; i sin stribede slåbrok og ser sit publikum an. "Lige her i mit køkken, har jeg været de sidste fire måneder", indleder han og sætter sin selvbiografiske historie i gang. Det er historien om en hulens masse nervemedicin og en lind strøm af alkohol. Om en ung mands opvækst i Vester Nebel med en far, der tog bad i haven med en haveslange fastgjort til flagstangen, og en mor, der aldrig helt forstod, at lykken for en 14-årig i 80'erne var en Lacoste-krokodille på T-shirten og en høj strit med afblegede spidser - og ikke hjemmestrik og grydefrisure.
Det er historien om en barndom med "Sikken dejlig dag det er i dag" som soundtrack, og drømmen om den dårende dejlige Helle fra Guldbageren som omdrejningspunkt.
Og så er det horribelt morsomt. Grundkomisk. Ikke på den klassiske stand-up måde - á la jokes-med-jokes-på - men lunt og følsomt. Også her er Dirch og Bjerg to stykker af samme alen; på én og samme tid kluntede og adrætte. Vanvittigt morsomme og elskelige i sig selv. Forskellen er bare, at publikum på Nørrebro Teater hurtigt accepterer præmissen; at Bjerg er andet og mere end et komisk fjumrehoved. Han er skuespiller - med en spændvidde fra det lavkomiske til det lune, elegante, følsomme og intelligente.
"Det er det sjoveste, jeg nogensinde har set", erklærer min ledsager, da forestillingen er slut. Og at dømme efter publikums stående applaus, som ingen ende vil tage, tyder noget på, at det kan siges i pluralis: Det er det sjoveste I nogensinde vil få at se. Se det!
Rasmus Bjerg solo: Endelig Alene
Nørrebro Teater
Se spilleplan
