|
|
(Foto: Rasmus Baaner)
Aarhus Teaters direktør og instruktør Stefan Larsson forsøger sig med en meget anderledes udgave af "Hamlet". Den kendte tragedie er omarbejdet til en slags komedie, den danske prins og hans mor taler svensk, og scenografien består af søm, tusindvis af søm. Kreativt og nytænkende ja, men giver opsætningen skuespillet noget ekstra?
Antallet af skuespillere er noget formindsket i forhold til originalstykket i opsætningen på Aarhus Teater. Det betyder også, at der er taget en del replikker ud, og dem der er tilbage er blevet bearbejdet, så de fremstår i et mere moderne sprog. Sproget er også noget af det, der giver en forståelsesmæssig barriere på nogle punkter. Især i Hamlets mange monologer kan det være svært at følge med på svensk. Når Niels Ellegaard i rollen som Polonius ind i mellem forsøger at tale svensk til prinsen, bidrager det til komikken, især fordi Prinsen ikke forstår, hvad han siger, fordi han jo er dansk! De Shakespeare'ske blankvers bruges ind imellem, men resultatet er alligevel forfriskende i udtrykket, men til tider svært at forstå på grund af det svenske sprog.
Jonas Karlsson spiller fantastisk godt i rollen som Prins Hamlet. Sproget er et problem, men hans personlighed, det store følelsesregister han spiller på og hans kontakt til publikum er uforligneligt. Der er ingen tvivl om, at Jonas Karlsson er en stor skuespiller, men det er svært at acceptere at Hamlet - prinsen af Danmark taler svensk. Det samme med Hamlets mor, Gertrud, spillet af Marie Richardson; sikken en værdighed, stoisk ro, bekymret mor, men afdæmpet som det sømmer sig for en kongelig, men hvorfor taler Gertrud svensk? Det passer bare ikke med den kendte historie. Kim Veisgaard klarer rollerne som henholdsvis nuværende konge og forhenværende konge med bravur. Hvordan den mand kan huske alle de mange alenlange monologer kan man kun undre sig over og beundre. De øvrige medvirkende er Signe Kærup Hjort som Ofelia, Bue Wandahl som Horatio og skuespiller, Ashok Peter Pramanik som Rosenkrantz, skuespiller, graver og præst, Frederik Ømann som Gyldenstjerne og skuespiller, og Niels Ellegaard spiller foruden rollen som Polonius også graver og Osric, en hofmand.
I den århusianske opsætning af Hamlet er der mange gange, hvor man tænker: "Det kan man da ikke!" Hamlet og hans mor kan da ikke være svenske. Hamlet kan da ikke være morsom, det er jo en tragedie. Man kan da ikke henvende sig direkte til publikum, det er jo ikke en revy, etc. Der er ingen tvivl om, at denne opsætning bryder med rigtigt mange konventioner, men giver alle disse brudte konventioner noget nyt til forestillingen, en bedre forståelse af stykket, et stærkere indblik i persongalleriet?
Denne anmelder ville før forestillingen have forsvoret, at det var muligt at omskabe Shakespeares store tragedie til en komedie. Der er ingen tvivl om, at underholdningsværdien er høj, og skuespilkvaliteten er helt oppe at ringe. Desværre forsvinder en del af tekstforståelsen i sprogproblemer, selv om man overordnet set godt kan følge med i handlingen.
Konklusionen må blive, at Aarhus Teater har sat en forestilling op, som er underholdende, men som ikke bidrager yderligere til forståelsen af Hamlet og de eviggyldige temaer i stykket, som har været med til at gøre skuespillet udødeligt. God underholdning, men ikke en forestilling man tænker længe over efterfølgende.
Hamlet - Aarhus Teater
Se spilletider
