|
|
I Ingen åbner giver Christel Wiinblad stemme til en afgrundsdyb håbløshed og forvirring, mens romanens hovedperson, en skrøbelig kvinde, der forvilder sig længere og længere ind i et ødelæggende forhold, nedbrydes for øjnene af læseren.
Ingen åbner af Christel Wiinblad er, hvad hun selv kalder, et passionsspil. Her ser vi verden gennem øjnene af en kvinde, hvis dybe
sorg over søsterens selvmord forud for romanen har kastet hende ud i en svær depression. Hun lyder dog til at være i bedring og er i gang med en interviewbog, da hun kontaktes af en mand, der gerne vil hjælpe
med bogprojektet.
Det viser sig dog hurtigt, at projektet er en biting for ham: "Han havde også hørt om hendes sorg. Hun synes, det er lidt sært. Det kan han især hjælpe med, siger han." Allerede før hun har mødt ham ansigt til ansigt, har han overbevist hende om, at kun han kan hjælpe hende: "Hun vidste ikke, hun ikke før har mødt forståelse. [...] Det er voldsomt, at hun kunne tro, hun kunne klare sig alene. Det er uhyggeligt, at hun troede, hun fik hjælp og tog imod."
Hurtigt overtager manden enhver af hendes tanker og beslutninger, så kvinden sidder tilbage med en stadig stigende forvirring og
hjælpeløshed. Samtidig viser manden sig at have et voldsomt og uberegneligt temperament, så den hun aldrig ved, hvad der kan udløse et vredesudbrud eller isnende kulde. Det er tydeligt, at hendes tilstand er i hastig forværring, og som læser deler man kvindens afmagt over ikke at kunne gribe ind og ændre noget, før det måske er
for sent.
Det er både komisk og dybt tragisk, at manden ikke engang er hendes store kærlighed: "Hun væmmes ikke rigtigt ved ham, håber hun.", "Hun er heldig at have mødt ham, ved hun. Hun tvinger sig til at føle det, selvom det er svært. Især er det svært, at det er så svært. Hun duer åbenbart ikke til kærligheden." Alligevel har han et psykologisk jerngreb om hende, som hun ikke magter eller ønsker at undslippe.
Ingen åbner er et velskrevet og fascinerende studie i en tankerække, som mange sikkert vil genkende. Den er skrevet som en lang, indre
monolog, fyldt med gentagelser, selvmodsigelser og udsagn, hvis formulering negerer deres indhold: "Det må være...", "Hun kan nok godt lide...", "Hun vil ikke synes, at...", "Hun forstår godt, at..." etc. Kvindens desperate omend gennemskuelige forsøg på at overhøre alarmklokkerne er både rørende og skræmmende.
Altimens man som læser er fanget inde i kvindens klaustrofobiske tankehvirvel, smitter hendes allestedsnærværende angst på læseren, så der opstår en intens følelse af suspense for, hvad der videre sker.
Historien er ikke ny, men fortællemåden er original og meget troværdig, og det er i høj grad den, der gør Ingen åbner til sådan en
barsk læsning. Den er så hud- og håbløs, at det gør helt ondt at læse.
Køb bogen på saxo.com
Christel Wiinblad: Ingen åbner
Gyldendal, 176 sider
ISBN: 9-788702-125931
