|
|
Engelske Muse har endnu engang eksperimenteret så det suser og resultatet er besynderligt. Trioen er absolut ikke bange for at gå nye veje.
Albummets titel "The 2nd Law" er en forkortelse af "Second law of thermodynamics", hvorom det ganske (og alt for) forenklet kan siges, at hvis alt konstant er i vækst giver dette på et tidspunkt bagslag. Sådan en reference er typisk Muse og det er rart, at de nu på tredje plade tør forholde sig til det der foregår i verden omkring dem (Black holes & Revelations handlede om krig og The Resistance tog udgangspunkt i "Big Brother") og at det hele ikke bare handler om eksempelvis ulykkelig kærlighed.
The 2nd Law er i bedste fald en spøjs størrelse. Muse har heldigvis aldrig været bange for at gennemproducere tingene og det er inspirerende når et band, der nu er så stort, stadig ikke er bange for at eksperimentere og gå deres egne veje. Muse har heller aldrig været blege for at benytte sig af diverse former for effekter og dette er langt hen ad vejen super godt og tilmed en bragende succes. En ændring på nærværende album er at bassist Chris Wolstenholme både har skrevet og synger(!) pladens 10. og 11. nummer, og det er et rart og overraskende input.
Inden vi når så langt, er åbningsnummeret "Supremacy" klassisk Muse og det ligger tungt og godt, selvom en smule mindre storladenhed havde været i orden her, for der er ikke sparet på noget, og desværre bliver det hele en smule for meget af det gode. På "Madness" er de skamløst tæt på Queen, men det ender godt alt sammen også selvom man ikke kan undgå at høre "I want to break free" for sit indre øre. Og selvom det er proppet med synth- og dubstep, er det et udmærket nummer. "Panic Station" overlader til gengæld intet til 1980'ernes Red Hot Chili Peppers og er total disco-funk, nummeret er på en gang både fjollet og super groovy. På forunderlig vis giver det mening med dette nummer på netop denne plade. "Big Freeze" rager særdeles højt op, her er det hele mere Muse 'som man kender det', det er godt skruet sammen og super stram arrangeret.
På sangene "Save Me" og "Liquid State" får bassisten Chris Wolstenholme lov til både at være sangskriver og at synge. Det klæder pladen, og selvom numrene ikke er himmelråbende interessante, så er det rart med et afbræk fra rutinen. Mest overraskende er nummeret "Save Me", hvor hans blide vokal og den drømmende stil, ender med at blive lidt vel langtrukkent. Woltenholme's vokal lader til at være noget mere på hjemmbane i "Liquid State" og nummeret er spændende i samme grad som "Survival".
The 2nd Law er både godt produceret (som sædvanlig), ekstremt forvirrende og sammenhængende og det er egentligt charmerende. Ind i mellem bliver pladen dog for musical-soundtrack agtig for denne anmelder med numre der forsvinder lige så hurtigt som de slipper ud af højtalerne, mens der også er en god håndful numre der holder hele vejen.
Muse: The 2nd Law ude på cd fra Warner Music den 1. oktober 2012
