|
|
Teaterselskabet Faster Pussycat havde Danmarkspremiere i torsdags med engelske Bysshe Coffeys "Catastrophic Sex Music" på Bådteatret. Stykket er på en gang rå poesi og hæsblæsende fysisk teater, der udfordrer publikums sanser, følelser og opfattelsesevne.
Det foregår på engelsk, og det går sateme stærkt. Catastrophic Sex Music er en ren ord-kakofoni, der leveres i et svimlende tempo - nærmest som en stream of conciousness - mens Clare Humphrey og Maria Lohmann hopper, vrider, danser og kopulerer sig gennem Bådteatrets lille scene. Samtidig er stykket fuld af litterære, mytologiske og musiske henvisninger, og det er svært at forestille sig, at et dansksproget publikum ikke vil gå glip af nogle af disse - og det er lidt ærgerligt, for man sidder med en fornemmelse af, at der virkelig er meget på spil alene i teksten.
De store pointer er dog tydelige nok: Efter at have crashet en fest, befinder vores to unge hovedpersoner sig i en anden virkelighed, bohemernes verden, der bebos af desperate kunstnere under en syg, grå nattehimmel. Her byttes søvnen ud for natlige udskejelser, stoffer og den daglige kop kaffe på det lokale stamsted, hvor man betaler i naturalier til enten cafemutter eller -fatter. Kongen af denne verden er Theseus, der behersker sit folk kunstnerisk, filosofisk såvel som seksuelt - og det viser sig snart, at det har sin pris at bo i denne grumsede drømmeverden.
Bysshe Coffey var kun 19 år, da han for fire år siden skrev Catastrophic Sex Music, og derfor er det måske ikke så forbavsende, at stykket kan læses som en amputeret dannelsesroman; et forsøg på at blive voksen: Hovedpersonerne forlader deres trygge verden og kaster sig ud på en mytologisk rejse, hvorfra de vender tilbage som individer med nye erfaringer og erkendelser - som f.eks. at selv en mytologisk helt kan vise sig bare at være et menneske af kød og blod - og med betydelige ar på sjælen.
Clare Humphrey og Maria Lohmann er alene på scenen i de 40 minutter, stykket varer. Rollerne og karaktererne er lige så flydende og drømmeagtige som resten af stykket, men Clare Humphrey er primært den vildfarne unge kvinde, ulykkeligt tilbedende Theseus, der nok bruger hende seksuelt; men ellers holder hende på afstand. Hun går hurtigt fra kæk, selvsikker og seksuelt udfordrende til at være kuet, fortvivlet og ganske skrøbelig. Over for hende er Maria Lohmann mest bemærkelsesværdig, når hun ifører sig Theseus: streng, profetisk, yderst tilfreds med sig selv og den tilbedelse, han modtager.
Det særdeles kulørte sprog og de ganske grafiske seksuelle referencer vil måske ikke falde i alles smag, men alt i alt er Catastrophic Sex Music et frisk pust på den danske teaterscene. Og det er netop, hvad Maria Lohmann og instruktør Janice Dunn har sat sig for med teatertruppen Faster Pussycat: at bringe det mest spændende og nyskabende inden for britisk drama til Danmark og finde nye måder at skabe teater ud over det sædvanlige. Catastrophic Sex Music er deres første stykke, og det bliver spændende at se, hvordan de vælger at følge op på det.
Catastrophic Sex Music
Bådteatret
Se spilleplan
