|
|
(Foto: Christian Geisnæs)
I Teater Grobs bittersøde forestilling "Afdelingen for mindre planter" er der plads til latter midt i trøstesløsheden.
Vi er på Lunds Planteskole, eller det der er tilbage af den - nemlig i afdelingen for mindre planter. Her huserer Lis og Dorte med at sætte stiklinger til efeu og myrtegedeblad. De kan rigtig godt lide deres noget ensartede arbejde. Det er trygt og godt, og ingen af de damer ønsker forandring.
Gitte Baastrups scenografi i Teater Grobs lille black box er funktionel og hyggelig med jord, potter, kemikalier og et uundværligt køleskab. Det brune indtryk bidrager til den på en gang hjemlige og triste stemning, der er mellem historiens karakterer.
Marie Mondrup er Lis og tegner et gribende portræt af den naive enlige mor, der er kommet lidt godt over vinteren, og som rigtig gerne vil vinde en tur til Legoland sammen med sin mor og datter.
Hun har en bamseagtig charme og en selvuhøjtidelig måde at gå til opgaven på, og da hun iført sin kedeldragt laver cirkuskunster i et tov, der hænger ned fra loftet, er hun ubetalelig. Hun har været på planteskolen, siden hun var 17 og har ikke haft nogen drømme siden. Undtagen da hun var 15 og gerne ville være cirkusartist.
Dorte ømmer sig efter et dårligt parforhold og sover i smug i planteskolens baglokale. Hun har en anelse mere intellektuel bagage end sin kollega, men heller ikke her kører det for godt. Stine Schröder Jensen er utrolig med sin stive nakke og diffuse tilgang til truslen om at blive fyret, og når hun fnisende gengiver historier om sig selv og sin ekskæreste, er hun tåkrummende pinlig.
Deres chef Gunnar Lund, spillet af Henrik Prip, har arvet planteskolen fra sine forældre. Han ville egentlig hellere have været skolelærer, men sådan blev det ikke.
I stedet vinker den økonomiske krise og trussel om udenlandsk overtagelse i horisonten, og Gunnar står over for at skulle afskedige 50 % af sin medarbejderstab, og midt i al elendigheden opdager han ikke, at begge hans ansatte har et godt øje til ham.
Det lyder alt sammen rigtig trist, og det er det for så vidt også. Alligevel er der ikke langt til den bittersøde latter, når enfoldigheden, håbløsheden og i sidste ende overgivelse for overlevelse indfinder sig.
Det er nogle herlige typer, der får liv i denne forestilling, og selv om teaterpublikummet muligvis ikke har så trøstesløst et liv som de tre ensomme stakler i historien, er temaerne genkendelige for alle. De fleste har prøvet at tvivle på egne evner og muligheder, og desværre er risikoen for arbejdsløshed eksisterende i alle miljøer.
Afdelingen for mindre planter
Teater Grob
Forestillingen kan i løbet af foråret også ses på Team Teatret i Herning og Svalegangen i Århus.
Se fuld spilleplan
