(Foto: Miklos Szabo)
Det er Lee Hall og Stephen Daldrys gribende film fra år 2000 "Billy Elliot", der har inspireret til musicalen af samme navn. Man kan hurtigt blive nervøs, når så vellykket og intens en film forvandles til en musical. Det er der ingen grund til, og forestillingen har da også gået sin sejrsgang både i London og på Broadway. Nu er turen kommet til København. Det Ny Teater har løftet opgaven, og publikum røres af historien om den lille Billy med det usædvanlige talent for dans, der vokser op i Easington i England i 1984/85, hvor kulminearbejdere krydsede klinger med Margaret Thatcher og tabte.
Scenografien af Paul Farnsworth fungerer imponerende, når det indre af Billys hus med hjælp af drejescenen forvandles til træningslokaler eller strejke uden for minerne.
Der er castet tre hold børn til alle børnerollerne, og på premiereaftenen var Carl-Emil Lohmann Billy, og han er herlig og dygtig. Han har det ikke nemt, denne Billy, der danser ballet i smug og ikke vil bokse. Med en mor, der er død, en halvdement mormor (Lane Lind), en bror og far, der er ramt af den store minearbejderstrejke - alt under samme tag - er der ikke meget plads til drømme om et andet og anderledes liv.
Rollen som Billys ven Michael, der går i dametøj og forelsker sig i mænd, spilledes af Magnus Sterling Borchert. Han har både charme og frækhed blandet med sødme og uskyldighed, og det er nødvendigt, for ellers kan optræden i dametøj blive en lidt klam affære. Han kan synge, danse, steppe og spille komedie, hvilket er godt scoret af en dreng på 12 år. Han er som en dansk Macaulay Culkin i udstråling. Forhåbentlig får dansk teater ham at se fremover.
Hele børnegruppen fungerer fint og professionelt, og balletpigerne er med på at blive råbt til af deres lærerinde Mrs. Wilkinson, ironisk fremstillet af Julie Steincke, og da balletpiger, strejkende minearbejdere og politibetjente indgår i samme danseoptrin, er der ikke et øje tørt.
Blikket på Billy som voksen balletstjerne leveres i begyndelsen af anden afdeling, hvor unge Billy og hans voksne alter ego Miles Hoare danser en forunderlig duet. Billy svæver under loftet, hvor drømme bliver til virkelighed, og Elton Johns musik blandes med små uddrag fra Tjajkovskijs Svanesøen.
Det er en historie med latter og gråd, men det muntre er i højsædet i denne musical, selv om det er et alvorligt kapitel i Englands historie, hvor jernladyen Thatcher lukkede 20 urentable miner og afskedigede op mod 20.000 minearbejdere. Det er også en historie om et land, hvor klasseforskellene er til at tage at føle på; hvor mange familier kom i klemme, men hvor en lille dreng fik en mulighed for at blive balletstjerne i London.
Billy Elliot - the musical
Det Ny Teater
Manuskript og sangtekster: Lee Hall
Musik: Elton John
Iscenesættelse og koreografi: Lisa Kent
Scenografi og kostumer: Paul Farnsworth
Resident Director: Michael Lindvad
Musikalsk indstudering: Per Engström
Resident Choreographer: Hayley Franks Højer
Lysdesign: Jason Taylor
Lyddesign: Richard Sharratt
Oversættelse sangtekster: Karen Hoffmann
Oversættelse dialog: Jesper Malmose
