(Foto: Lars Horn)
Den Jyske Opera og Limfjordsteateret har i samarbejde produceret børneoperaen "For enden af tunnellen" med musik af Peter Navarro-Alonso og W.A. Mozart.
Forestillingen foregår i et telt, hvor man kommer ind gennem en tunnel og ender i kuplen. Hovedpersonen er drengen Tom, der har det svært i skolen og helst vil være i fred, hvilket forældrene ikke vil lade ham, for det er jo ikke normalt at have det sådan.
Publikum bliver mødt ved indgangen af Toms forældre, som er meget fokuserede på at deres dreng skal have en dejlig fødselsdag med alle sine venner. Tom vil i virkeligheden hellere sidde alene på sit værelse og tegne sammen med sine to legetøjsfigurer, som han har fået af sin morfar. Det er forældrene kede af, for de vil jo ikke have, at deres søn skal være ensom.
I begyndelsen minder historien meget om klassikere som Den uendelige historie eller Troldmanden fra Oz, hvor hovedpersonen drager til en form for fantasiland, hvor han eller hun skal redde nogen eller noget. Cirka midtvejs mistes fokus imidlertid, og historien bliver et underligt miskmask, hvor man ikke kan regne ud, om man er på Toms værelse eller i fantasilandet, Snepal. Forældrene skifter uophørligt frem og tilbage mellem at være Toms forældre eller konge og dronning af Snepal. Det er svært at finde ud af, hvad stykket egentlig vil og skal sige de børn, der er målgruppen for forestillingen, og det er synd for en historie, der ellers virkede så lovende i begyndelsen.
Lise Bech Bendix spiller rollen som mor/dronning. På et tidspunkt synger hun en arie om, at hun vil æde Tom, hvilket selvfølgelig gør ham bange. Ud fra hendes kostume at dømme er hun dronning, da hun synger partiet, men teksten giver ingen mening i situationen og passer ikke ind i sammenhængen. Far og konge spilles af Thomas Storm, som er lidt mere villig end moderen til at lege fantasifulde lege med Tom, selv om der er mange ting, han ikke mener, sønnen kan klare. Tom spilles af Olivia F. F. J. Borgels, som leverer et meget fint portræt af en følsom og bange lille dreng. De to musikere, der spiller de levende dukker, er Fátima Trives Escolano og Louise Schrøder. Alle de medvirkende klarer rollerne fint; det er historien, der ikke hænger sammen eller giver mening.
Problemet med forestillingen er, at man vil for meget på én gang. Stykket skal handle om Tom, der har det svært i skolen, ikke har nogen venner og helst vil sidde alene og lege med sine dukker. De velmenende forældre gør alt, hvad de kan, for at lokke Tom ud af sin skal og blive en glad og social dreng. Oven i det kommer Toms fantasi om at han skal rejse til Snepal for at redde kongen og dronningen og hele landet fra at blive brændt af den frygtelige drage, men Tom ved ikke rigtigt, hvad han skal gøre for at komme dragen til livs, for han er jo bare en lille dreng. Alt det og en masse hoppen frem og tilbage fra det ene sted til det andet skal nås på de 65 minutter, som forestillingen tager, og det lykkes desværre ikke særligt godt, selv om første halvdel af forestillingen virker meget lovende.
For enden af tunnellen
Se turnéplan
Anmeldt på Horsens Ny Teater15. marts.
