Bue Wandahl som Professor Higgins og Annette Heick som Eliza Doolittle (Foto: Isak Hoffmeyer)
Århus Teater opfører den kendte og elskede musical "My Fair Lady". Instruktøren er engelsk, men forestillingen og sangene spilles og synges på dansk. Både sceneopsætningen, de mange medvirkende, såvel dansere som skuespillere, fungerer godt sammen. Sjældent er set en mere oplagt og underholdende udgave af forestillingen.
Har man sagt My Fair Lady, har man også sagt "En snegl på vej'n", "Med lidt lykke og lidt held" samt "Alfred skal giftes nu til morgen", som er nogle af de sange, der om nogen forbindes med musicalen. Sangene afleveres elegant og præcist. Her skal især Anders Baggesen fremhæves i rollen som Alfred Doolittle for sin fremførelse af både "Med lidt lykke og lidt held" og "Alfred skal giftes nu til morgen", godt bakket op af ensemblet af dansere. Annette Heick overrasker også positivt med sin stemmes brede register i sin fremførelse af "Jeg kunne danse nu".
Annette Heick er fremragende i hovedrollen som blomsterpigen Eliza Doolittle. Hendes rolle danner en fin modpol til Bue Wandahls noget mere stive og korrekte professor Henry Higgins. Jens Zacho Böye danner også en lidt blødere og jovial modpol til professor Higgins' mere følelseskolde væsen. Anders Baggesen er uforlignelig som Alfred Doolittle, både på skuespil- og på sangsiden. Merete Hegner spiller en dejlig uimponeret Mrs. Pearce med ansigtsudtryk, der siger mere end tusind ord. Elsebeth Steentoft spiller fint i rollen som professor Higgins' mor, mens Carsten Svendsen ikke formår at brænde helt så meget igennem i rollen som Freddie.
De mange dansenumre giver nogle fine afbræk i historien og giver plads til en anden type sjove indslag end de scener, hvor der hovedsagligt er dialog. De medvirkende dansere bruges også som statister i forskellige småroller på scenen, f.eks. som sælgere på markedspladsen og som illustration af forskellige situationer under "Med lidt lykke og lidt held"-sangen. Samtlige dansere i ensemblet er ualmindeligt dygtige og talentfulde performere, og de er i høj grad med til at få forestillingen til at glide.
De fleste kender handlingen i My Fair Lady, hvor Professor Higgins og Oberst Pickering vædder om, hvorvidt Professor Higgins kan lære Eliza Doolittle at tale så pænt, at hun kan gå for at være en baronesse eller en grevinde frem for en simpel gadepige. For Eliza er målet, at hun ved at lære at tale pænt vil kunne få arbejde i en rigtig blomsterbutik frem for at sælge blomster på gaden. Havde Eliza kendt til det arbejde, hun skulle igennem for at komme dertil, havde hun nok betakket sig. Kort efter Eliza er flyttet ind hos professoren, kommer hendes far på besøg under påskud af at ville beskytte sin datters ære, men i virkeligheden for at se, om der ikke skulle være lidt håndøre i arrangementet for ham også. Professoren morer sig i den grad over Elizas far, at han anbefaler ham til en rig amerikaner, idet han siger, at Alfred Doolittle er Englands mest originale filosof. En lille spøg, der senere får store konsekvenser for faderen.
Forestillingen er morsom, velspillet og samtlige medvirkende er særdeles velvalgte i de roller, de udfylder. Publikum kan glæde sig til en rigtig underholdende aften.
My Fair Lady
Aarhus Teater
