Body Count er på en længere turné for øjeblikket, og i den forbindelse gæstede de Copenhell torsdag aften. Bandet er af gode grunde annonceret som et af årets hovednavne på den stadig voksende metalfestival.
Body Count er et af de bands, der er annonceret med allerstørst skrift, hvis man kigger på plakaten for Copenhell. Og det med god grund. Utallige koncerter i årenes løb og masser af solgte albums siden debuten i 1992. Masser af kontroverser har bandet oplevet i sin tid, og undertegnede havde masser af forventninger om at få leveret noget bølle-attitude. Sidste år udgav bandet deres 5. Studiealbum (hvilket ikke ligefrem imponerer på godt 23 år), og med det i ryggen og blandet med deres største hits var de i den grad på, på Copenhell's største scene.
Bandet gik på til tonerne af noget semi-klassisk musik i hel-højtidelig stemning og byggede stille og roligt op. Snart kom det absolutte omdrejningspunkt, Ice-T, på scenen til lyden af sirener (hvad ellers) og jubelen blandedes med åbningsnummeret "Body Count's in the House", og så var festen i gang!
Har de været ventet længe? Det må man sige ja til at dømme efter jubelen mellem numrene, hvor Ice-T ikke holdt sig tilbage. Han lagde hurtigt ud med at kalde publikum for nogle "wimps" for ikke at være vilde nok og forklarede hurtigt, at han nu kalder sig for "Ice-mother-fucking-T, Bitch!". Og brokkede sig senere over, at Obama igennem hele to perioder stadig ikke har inviteret ham hjem i Det Hvide Hus, eller lyttet til hans råd. Man kan roligt kalde "Ice-mother-fucking-T, Bitch!!" for rockmusikkens svar på Zlatan (Ibrahimovic red.), og bag sig har han et særdeles veloplagt og velspillende Body Count. Til sammen er de intet mindre end en fantastisk omgang "gangster-rock" (med et glimt i øjet). Bandet spillede fremragende og højenergisk og nød at være til stede på Copenhell.
I løbet af den godt 65 min. lange koncert fik vi, udover masser af energi og hardrock med rap og utrolig meget attitude, både klassikere og nye hits. Deres attitude og show udtrykte langt mere stadionkoncert end festival, men hvad gør det, når det virker så godt. Blandt andet fik vi masser af guitar-lir og en gedigen trommesolo. Dagens udgave af "There Goes the Neighborhood" var lang og jam-præget.
Ekstranumrene lød på "Born Dead" og "Institutionalized", hvor sidste var et cover af aftenens næste band, Suicidal Tendencies, og dermed en venlig hilsen til nogle ligemænd. Inden da havde vi dog fået et godt set med numre som "Drive By", "Cop Killer", "Body Count" og nye numre som "Talk Shit Get Shot" og "Manslaughter".
Vejret var nogenlunde med os, men lyden var i begyndelsen udsvævende og direkte elendig, inden lydmændene heldigvis kom efter det. Hvad det skyldtes er ikke til at sige, for blæsten var ikke voldsom.
Her var det ikke forventningens glæde, der var den største, og undertegnedes forhåbninger blev i dén grad indfriet.
Body Count Feat. "Ice-mother-fucking-T, Bitch!!" får 6 stjerner. Jeg håber vi snart ses igen.
BODY COUNT
gav koncert på Copenhells Heviti-scene 18. juni 2015
