More news

 
Misc.
København 850 år

Find old news:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
København 850 år
Tues 15 Aug 2017
source: KultuNaut

København fylder 850 år i 2017 - og det bliver naturligvis fejret! Så kom med til en stor gratis fødselsdagsfest, hvor hovedstaden hyldes med musik, mad, kultur, viden, historie, skattejagt for store og små, dj's og fællesskab i Kulturkvarteret på Slotsholmen.

Ifølge Saxo grundlagde Absalon København i 1167. Fejringen starter derfor klokken 1167 (altså klokken 12:07) med 1167 gratis Københavnerstænger og 1167 gratis Carlsberg øl på Slotsholmen, arnestedet for Københavns grundlæggelse og byens centrum for magt, viden og kulturformidling.

Når fejringen løber af stablen den 2. september kan man danse til dj's i ruinerne under Christiansborg og komme til åbent hus i det nye BLOX på havnefronten. Man kan blande sig i debatter om København på P4 København-scenen og fortæl sine egne københavnerhistorier hos Peter & Solvognen, når projektet 'Historien om Danmark' dykker ned i Københavns lokalhistoriske guld gennem beboernes egne minder og anekdoter.

Og så kan man også spise københavnermiddag på tværs af generationer ved langbordene, feste langs Københavns kanaler, komme til pool party i havnen og høre lyden af byen, når københavnerbands spiller live. Dagen sluttes af med musik, fest og et særligt storslået fyrværkerishow fra Tivoli.

Hvornår: Lørdag den 2. september kl. 1167 (12:07) til ud på natten.

Hvor: Kulturkvarteret på Slotsholmen. Der er aktiviteter i hele området fra Tivoli i vest til Nikolaj Kunsthal i øst. Epicenteret for Københavnerfejringen er dog Slotsholmen og området mellem Christiansborg og Nationalmuseet, som vil være omdannet til festplads med masser af udendørsaktiviteter.

Det er gratis at deltage.

Københavnerfejringens aktiviteter bliver offentliggjort løbende via facebookeventet. Det fulde program afsløres i uge 33.