Tivolis Koncertsal lagde tirsdag 27. maj gulv til en koncertopførelse af Richard Strauss' heftige enakter Elektra. Kvindedominans, hævn, et hårdt tæmmet, fuldt symfoniorkester og to timers velsunget udenadslære imponerede til stående applaus
Klassikeren Elektra fra 1909 byder på et af tyske komponisters mest udfordrende sopranfag, som amerikanske Luana DeVol håndterede teknisk fejlfrit under operakoncerten i Tivoli. Det dramatiske udtryk lod dog noget tilbage at ønske, og særligt sejrsdansen på ofrenes grave blev underligt vridende og tandløs.
Elektra er Strauss' fjerde opera og skabt i parløb med lyrikeren Hugo von Hofmannsthal, der var slået igennem i heimorten allerede som teenager. De to kunstnere forener kærligheden til det antikke med højromantik og momentan ekspressionisme. Myten om Elektra fortæller, at hun for at hævne moderen Klytaimnestras mord på faderen Agamemnon overtaler broderen Orest til at myrde moderen og hendes elsker.
Strauss' teatralske form spænder mellem dissonante, dramatiske passager til dur-mol-tonale partier fulde af sødme. Et samlet partitur, der udfordrer sangerne - nogle også over evne. Luana DeVol stod på scenen gennem den fulde opførelse og fik sine melodilinjer kongeligt suppleret af Eva Johansson i rollen som søsteren Chrysothemis. Mette Ejsings Klytaimnestra kløede flittigt på, men efterlod alligevel en fornemmelse af mathed. Franz Hawlatas stillestående baryton i rollen som broderen Orest fængede, sin noget træede fremtoning til trods.
Som operakoncert var Elektra en ordentlig knallert. Det fulde symfoniorkesters kraftfulde underbygning af udtrykket får én til at længes efter færdiggørelsen af det nye operahus på Holmen. Så kan landets tørre symfoniorkestre endelig få de velfortjente dirigentbank, de fortjener, og som russeren Michail Jurowski denne aften i Tivoli viste, det kan betale sig at uddele!
