Spilleglæden hos Trio Ondine under Copenhagen Summer Festival var som at skifte den midaldrende mand, der har råd til Porschen, ud med den unge mand, der har lyst til at køre den. Forfriskende spændstigt og behersket vildt.
Ingen tvivl om, at de unge drenge i Trio Ondine både havde fundet forklaring på, fået forståelse for og forelsket sig i Per Nørgaards 'Spell' fra 1973, der sammen med Beethovens 'Ærkehertug' blev opført tirsdag 22. juli ved Copenhagen Summer Festival på Charlottenborg.
Trio Ondine er pan-nordisk og opkaldt efter den franske digter Aloysius Bertrand's Gaspard de la Nuit, som også har fået en musikalsk bearbejdning af Maurice Ravel. Og bølgerne rullede hen over publikum, da de tre drenge satte cello, violin og klaver ind på at fortolke Nørgaards betoningsforskudte værk.
Med præcis fornemmelse for den aperiodiske struktur i Spell svingede trioen først mod hinanden og senere med hinanden i et inferno af akkordsøjler, der truende rejste sig foran publikum for derefter at forsvinde ud i atmosfæren og blot efterlade en blid summen i øregangen.
Der ligger øjensynligt mange og lange øvetimer bag den kun fireårige trios bragende succes, og det kan høres. Svenske Erik Heide, norske Jonathan Slaatto og danske Martin Qvist Hansen er på kunstnerisk såvel som personlig bølgelængde, og deres sprøde spilleglæde klæder Spell i almindelighed og Ærkehertugen i særdeleshed.
Ondine.. havfrue eller bølge? Den romantiske trios nærmest munkemodernistiske greb om Europas visionære komponister var indtagende skøn som en najade og på én og samme tid blød og hårdtslående som havets kræfter.
Læs mere om Copenhagen Summer Festival
