Billeder ikke bare af en tid, men også af menneskets mange indbyrdes mekanismer, står for skud på Aveny-T, hvor Nikoline Werdelins forsvindingsnummer Boblerne i Bækken har repremiere. Nyd blandt andre Ole Ernst og Baard Owe som kræftsyge og Ellen Hillingsø som haltende natsygeplejerske
For nogle bliver livet mere intenst, når døden endeligt banker på. Eller ved psykisk sygdom, utroskab, 30-års fødselsdage etc. Og det har Nikoline Werdelin gjort til sin metier at portrættere i kærligt-karikerede striber og siden 1996 på scenen; senest med sidste års Reumertsucces Boblerne i Bækken, som Aveny-T har sat op igen i år, "fordi flere ville se det - og fordi vi gerne ville se det igen".
Som altid i Nikoline Werdelins afbildninger er der noget overmåde genkendeligt og intelligent bag figurerne. Denne gang er vi hos fem kræftsyge mænd skiftevis inden sygdommen og på hospitalsgangen. Omdrejningspunktet er deres elskede natsygeplejerske og hendes ydmyge ønske om at rejse væk og opleve dansen. Karikaturerne har lige det dér twist, Werdelin er så berømt for: Kristian Halken som den fordrukne præst er ikke bare en stakkel, men også hudløst ærlig og inspirator for kærligheden. Ole Ernsts glødende kommunist, der tilsidesatte alt for ideologien, har omsider erkendt, at "de tog fejl". Som samlet enhed formår kræftpatienterne dog at forene deres forskelligheder - og flere forskellige bevæggrunde - i et ømt dansenummer for at beholde deres natsygeplejerske.
Personagernes optrin er smukt iscenesat i Marianne Nilssons klassisk dystre, virkningsfulde scenografi, og i løbet af den ene nat, vi får på kræftafdelingen, føler publikum sig taget under armen og vist, hvordan et helt liv akkumuleres i sit endeligt - eller afbrydes brat uden egentlig slutning. Ann Eleonora Jørgensen har den utaknemmelige opgave at agere 'kvinden' i patienternes præsyge liv. Hun kæmper for meget med organisten Masjas russiske accent, men intet mindre end brillerer som Ole Ernsts uønskede, biografiskrivende datter, der er flygtet ind i litteraturen og beskrivelserne i mangel af et 'hands on'-levet liv.
Boblerne i Bækken er som digteren Emil Aarestrup, stykket er opkaldt efter: lidt romantisk, let tilgængeligt, men smukt.
"Boblerne i bækken" spiller på Aveny T til 4. oktober.
