More news

 
Literature
Fantasiverden til de små

Find old news:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Fantasiverden til de små
Wed 28 Jan. 2004

Forfatteren Søren Jessen er aktuel med børnebogen "Vintervæsner", udgivet af Gyldendal den 20.01.2004. Vintervæsner er en samling små historier, der med god hjælp fra fantasiens verden og hverdagens små udfordringer med garanti vil fornøje mange små sjæle i 4 til 6-års alderen.

Køb eller bestil bogen hos bog&idé

Vintervæsner
I Vintervæsner følger vi snabelgrisen Nøffe, der bor i Smørhullet på en lille planet med to sole langt fra vores egen. Når det er vinter i Smørhullet, sker der mange sjove og spændende ting, der sætter Nøffe og hans bedste ven Raf på prøve. Som fx den dag de finder et stjernefrø, der er faldet ned fra himlen, eller da de forskrækkes af et kæmpestort fodaftryk fra en frygtelig Mallebuh midt i sneen. Vi møder også alle de andre kære væsner fra Smørhullet fra den evigt dansende Bella til tvillingekattene Katja og Katnej til Far og Mor Raffeberg og til den altid opfindsomme Tossetøsen.

Bog med morale og utraditionelle roller
Der fornemmes en god portion morale i Søren Jessens bog, forstået på den måde, at vi igennem Nøffes forskellige hverdagshændelser kan konkludere ting, der kan overføres på børns virkelige verden. Pakket ind i fantasi fortælles der, at man ikke skal dømme andre for at være anderledes, at man kun skal gøre ting, man er tryg ved, og at det at være stor er smukt. Ud over den underliggende livsmoralske vinkel består en anden del af bogens charme i den måde, forfatteren smelter børn og voksnes roller sammen. I dette univers deltager mor og far ligeså ivrigt i legen som de andre, ligesom alle bekymrer sig lige meget om alle.

Søren Jessen har selv lavet de mange farvestrålende illustrationer til Vintervæsner, der på fornøjelig vis er med til at give Smørhullets beboere liv. Selve historierne i bogen er korte og letlæselige og kan sagtens læses som enkeltstående små godnathistorier. Alt i alt er Nøffe og vennerne anbefalelsesværdig til de små størrelser.

Læs mere på www.smoerhullet.gyldendal.dk