More news

 
Movies
Dansk dramatik: Tæl til 100

Find old news:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Dansk dramatik: Tæl til 100
Mon 9 Feb 2004

Det er hverken dogme eller skudsikker komedie-drama-action, og dog er det dansk. Linda Krogsøe Holmberg har med det rendyrkede ungdomsdrama, "Tæl til 100" turdet gå sine egen veje og det endda som debuterende spillefilmsinstruktør.

Tæl til 100
I Tæl til 100 følger vi den unge Thomas spillet af det filmmæssige ubeskrevne blad, Frederik Paarup. Thomas og hans mor (Julie Carlsen) er som så mange gange før på flugt fra Thomas' psykopatiske far. Denne gang bringer flugten dem til en lille provinsby, der ikke sådan er til at ryste af sig igen. Både mor og søn bliver viklet ind i romancer samtidig med, at de kæmper en daglig kamp mod frygten og visheden om det uundgåelige farvel. Thomas kan ikke forlade hans kærlighed og nye bedste ven og beslutter sig for denne gang ikke bare at tælle til 100 og løbe væk men tage kampen op mod både indre dæmoner og far.

Debutanter foran og bag kameraet
Dramaet i sig selv kan ikke skrive sig ind i filmhistorien som et af de bedre, og karaktererne bliver ofte lidt stereotype og forudsigelige, som når den uopnåelige heltindes kæreste kører rundt på knallert og deler øretæver ud. Derudover kan filmens tempo og fortællestil give et indtryk af, at man forsøger at klemme den søde danskhed og en mere actionpacked Hollywoodstil ind i samme handling. Men det er ikke nemt at skille sig markant ud fra den konstante håndfuld af danske spillefilm, der konkurrerer om publikum og priser. Derfor kan man kun have yderst respekt for, at debutant Linda Krogsøe Holmberg stoler så meget på sin historie og dramaet bag. Det er dejligt befriende, at vores hovedpersoner er nye ansigter, der får lov at fortolke karaktererne uden, at man forstyrres af 117 billeder af dem fra tidligere roller.

Frederik Paarup som den centrale hovedpersoner er udmærket, og Julie Carlsen som hans friske mor er ligeledes velvalgt. Jeg må dog tilstå, at jeg er imponeret over - ja grænsende til forelsket i - Thomas' bedste ven, Jonas spillet af Rumle Sieling Langdal. Rumle fylder ikke voldsomt meget i filmen, men når han indtager billedet, gør han det så overbevisende, sødt og charmerende, at man ville ønske, man kunne lære ham bare lidt bedre at kende.

"Tæl til 100" er måske ikke klassedrama med shockeffekt af Hitchcock'ske dimensioner, men som underholdende ungdomsfilm og ikke mindst debutfilm holder den, hvad den lover og ikke mere.

Fotos: Erik Aavatsmark

Se spilletider.