Søndag den 28. marts var Musikhuset Aarhus arrangør for forestillingen "The Musical Starlights", en forestilling for sanserne og en kavalkade af de bedste numre fra Andrew Lloyd Webbers musicals og de bedste af de seneste Disney produktioner. I sandhed en forestilling som hele familien kunne få noget ud af, forudsat at børnene var store nok til at forstå sange på engelsk, da det var Disney melodierne i original version, der blev sunget. Programmet lokkede med de mest fantastiske sange fra f.eks. Evita og Phantom of The Opera samt Beauty and the Beast og The Lion King. The Musical Starlights er tydeligvis en forestilling med store ambitioner og der reklameres med, at de optrædende kommer fra de originale produktioner, hvilket dog kan være meget vanskeligt at forstå, siden det var de færreste af solisterne, som havde stemmer, der var gode nok til at kunne bære de sange de skulle synge. Det største problem var dog, at sangene generelt blev spillet i et alt for hurtigt tempo, hvorved sangerne blev tvunget til at synge for hurtigt. Det er forståeligt, at den danske tradition med at placere orkestret foran scenen kan give mange sangere problemer med at synge højt og tydeligt nok til at overdøve musikken, men når sangerne bruger mikrofon, burde det bare være et spørgsmål om teknik at sørge for, at publikum kan høre ordene.
Eftersom der her i Danmark i de sidste to år har været opsat mange af Andrew Lloyd Webbers musicals og mange mennesker har sangene liggende på CD og ved hvordan de skal lyde, vil der uvilkårligt være et stort flertal blandt publikum, som straks spotter den slags fejl blandt musikere og sangere. Det er en modig satsning at opføre disse numre og det ville have været en helt fantastisk forestilling, hvis det var lykkes.
Det gik godt nok med Disney produktionerne, som af en eller anden grund var placeret sidst i forestillingen, så de børn der var til stede, måtte sidde og vente på dem gennem hele første halvdel af forestillingen. Hvis børnene har været vandt til at se og høre sangene gennem Disneyfilmene og radioen, kan de dog næsten heller ikke have undgået at blive skuffede. Dels blev der som tidligere nævnt sunget for stærkt, dels var det faktisk kun Jana Werner/ Sanna Nyman i rollerne som Pocahontas og Esmeralda i Klokkerne fra Notre Dame, som havde en stemme, der var både klar og kraftig og desuden sang helt fantastisk. I opførelsen af Løvernes konge sad man også og spekulerede på, om de da ikke kunne have lavet nogle kostumer, de kunne tage ordentlig på. Det var, som om det var meget vigtigere, at man kunne se hvem sangerne var, end at børnene kunne leve sig ind i forestillingen. I øvrigt var sangerne i netop Løvernes konge helt fantastiske, selv om det stadig ikke kom op på siden af de originale soundtrack.
Helt generelt var mændene de bedste sangere. Måske fordi deres sange bedre kunne klare tempoforøgelsen. Alle de optrædende virkede, som om de havde gode stemmer, men enten sang de for hurtigt, eller også pressede de deres stemmer for meget. De fleste havde problemer med de høje toner, og alligevel insisterede de på at synge sangene i høje tonelejer, også når sangene ikke lagde op til det. Blandt kvinderne var det Shula Keyte, som klarede sig bedst i musical genren, hendes udgave af Memory var intet mindre end fantastisk. Alle mændene klarede sig faktisk lige godt i hver deres roller.
Se spilletider i Frederiksberg, Aabenraa og Vejle.
