More news

 
Literature
En spions liv

Find old news:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
En spions liv
Thur 3 Jun 2004

"En spions liv" af Henry Porter er spækket med action fra første til sidste side, og den er meget svær at lægge fra sig når man først er begyndt at læse.

Det fly Robert Harland befinder sig i styrter ned kort før landing og han en den eneste overlevende. Var flystyrtet et hændeligt uheld eller ligger der en terroraktion bag og hvis det var terror, hvad var så målet?

Robert Harland har tidligere arbejdet som spion, men arbejder nu for FN. Kan det være hans fortid der er vendt tilbage for at tage hævn, eller var det den efterforskning som hans ven Alan Griswald var i gang med som skulle stoppes for enhver pris? Robert Harland sætter sig for at undersøge hvad det var der skete ved flystyrtet og må i den forbindelse se sin egen fortid som spion i øjnene: hans handlinger, tilfangetagelser og hans affære med en tjekkisk spion.

Indenfor international politik skifter sceneriet konstant, venner i dag, fjender i morgen, dem du kan stole på i dag, kan du ikke stole på i morgen og i dette net og spindelvæv af alliancer, aftaler og intriger skal Robert Harland nu operere i jagten på sandheden som viser sig ikke kun at involvere ham, men også fremmede statsmagter, gamle venner og fjender og ikke mindst de mennesker, Robert Harland værdsætter mest.

Køb eller bestil bogen hos bog&idé

Henry Porter: En spions liv
Forlag: Gyldendal
Sider: 548
Udgivelsesdato: 03.06.2004
ISBN: 87-02-02758-5